Irans udenrigsminister: En aftale har 'aldrig været tættere på'
Han opfordrer samtidig medier til ikke at spekulere i, hvad aftalen indeholder.

Han opfordrer samtidig medier til ikke at spekulere i, hvad aftalen indeholder.

Den iranske udenrigsminister, Abbas Araghchi, siger nu, at en aftale mellem Iran og USA 'aldrig har været tættere på'.
Det skriver han i et opslag på det sociale medie X.
Her opfordrer han samtidig medier til ikke at spekulere i, hvad aftalen eventuelt måtte indeholde.
'I overensstemmelse med vores ansvarlige og gennemsigtige tilgang vil alle detaljer blive delt med offentligheden, når tiden er inde,' skriver han i opslaget.
Hans opfordring sker efter, at flere iranske medier har offentliggjort detaljer om, hvad aftaler ifølge dem indeholder.
Det iranske nyhedsbureau Mehr, der har tætte forbindelser til regeringen, har blandt andet skrevet, at aftalen blandt andet indebærer, at Hormuzstrædet skal genåbnes, oliesanktioner skal ophæves, og indefrosne iranske midler skal frigives.
Tidligere fredag skrev USAs præsident Donald Trump på sit sociale medie Truth Social, at de vilkår for aftalen, som Iran har præsenteret for medierne, 'intet har at gøre med de vilkår, der blev aftalt skriftligt.'
'Hvad de sagde, inklusive deres svage og patetiske udtalelse om aftalen, har ingen relation til sandheden,' skrev han i opslaget.
'Meget vanærende mennesker at have med at gøre. Med dem er der ikke noget, der hedder at handle i god tro,' lød det videre.