Da Iran for få dage siden angreb Israel med over 100 missiler og droner skabte det frygt rundt omkring i verden. Også i en række europæiske hovedstader.
Nu vil flere ledere i Europa have et luftforsvar som det, Israel har. Det er der voldsomt behov for, mener en ekspert. Løsningen er der, men den bliver ekstremt dyr.
Da den danske statsminister tidligere på ugen var på besøg i Polen, skabte det overskrifter rundt om på kloden.
Ikke så meget på grund af selve mødet, men mere for det den polske premierminister, Donald Tusk, sagde på et pressemøde med statsminister Mette Frederiksen (S).
»Jeg er glad for, at statsministeren ser positivt på mit forslag om, at Polen skal deltage i et projekt, som de facto vil bygge en kuppel til at beskytte vores luftrum,« lød det fra Tusk.
Det var et tak til netop Mette Frederiksen for at nikke godkendende til, at det store østeuropæiske land kan blive en del af det såkaldte Sky Shield Initiative, som en række lande med Tyskland i spidsen har skrevet under på.
Her er det efter Ruslands invasion af Ukraine gået op for flere europæiske topledere, at Europa er uforberedt på omfattende luftangreb.
Det er en førende dansk ekspert på området enig i. Faktisk går Karsten Marrup fra Forsvarsakademiet et skridt videre:
»Europa er super dårligt beskyttet, da man har nedprioriteret luftforsvar de seneste mange år,« siger den danske ekspert.
I samarbejdet omkring Sky Shield er det meningen, at samlingen af foreløbig 19 europæiske lande skal arbejde hen mod 'anskaffelse af jordbaserede luftsvarssystemer. Indledningsvis forventes fokus at være på anskaffelse kort-, mellem- og langtrækkende luftforsvar', som det lød i en pressemeddelelse fra det danske forsvarsministerium i februar 2023.
Senere i processen, kunne man læse, er det også meningen, at der skal ses på at anskaffe 'systemer til imødegåelse af ballistiske missiler', som det blev beskrevet.
Efter Irans stort anlagte angreb på Israel lørdag 13. april var det også Donald Tusks indstilling. Han vil have en europæisk pendant til Israels luftforsvar.
»Det tager ikke meget fantasi at forestille sig, at Europa også er i farezonen,« sagde den polske premierminister.
»Det lyder til, at Donald Tusk vil have et forsvar, så Europa kan forsvare sig mod et angreb som det, Iran lige har sendt mod Israel,« konstaterer Karsten Marrup om den polske premierministers ønsker.
Ifølge den danske ekspert vil et lignende forsvar omkring store dele af Europa være både fornuftigt og muligt.
Men der er helt andre udfordringer ved et omfattende europæisk luftforsvar, end det er tilfældet i Israel.
»Europa er meget større end Israel, og luftforsvaret er meget nemmere at have i Israel, hvor man kan have det samlet på et mindre område, end det vil være i Europa, som skal være helt dækket ind,« siger Karsten Marrup og uddyber:
»Teknologisk vil et europæisk luftforsvar, som minder om det, Israel brugte mod Iran, være muligt. Men det vil både være svært og sindssygt dyrt. Det handler nemlig ikke kun om at købe forsvarssystemer og våben, som i sig selv er dyrt, men også om, at man skal holde det klart og opdateret hele tiden. Og det er virkelig dyrt,« siger han.
Samtidig kommer den danske ekspert med et billede på, hvorfor det er så afgørende at holde et luftforsvar klart konstant:
»Det hjælper jo ikke noget at have en pistol i hjemmet mod indbrudstyve, hvis den pistol er låst inde i et skab i kælderen, når tyven står i huset,« siger han.
En anden årsag til, at arbejdet med et samlet europæisk luftforsvar vil være en enorm opgave, består i, at man skal beskytte sig mod flere forskellige typer angreb.
I det iranske angreb på Israel blev der brugt langsomtflyvende Shahed-droner. Der blev brugt krydsermissiler, som flyver ved markant højere hastighed. Og så blev der brugt ballistiske missiler, som flyver supersonisk og har en bane, der når ud i rummet.
Det, forklarer Karsten Marrup, har Europa allerede en form for forsvar på plads mod. Det er dog Nato, som har ansvaret for det.
»Europa har allerede et forsvar via Nato mod ballistiske missiler i Polen, Rumænien og Middelhavet med en radar i Tyrkiet. De kigger alle sammen mod Iran, som har den kapacitet. Det har Rusland eksempelvis ikke.«
»Men det er ikke kun ballistiske missiler, man skal beskytte sig mod. Også krydsermissiler og droner. Og her er der ikke et samlet system i Europa. Her har de forskellige europæiske nationer noget forsvar,« siger Karsten Marrup.
Umiddelbart kan det ligne, at der for nu er vilje blandt en lang række europæiske lande til at opgradere luftforsvaret gevaldigt.
Men endnu skal Karsten Marrup se det blive endegyldigt udfoldet, inden han for alvor tror på det.
Tilkendegivelser som dem fra Mette Frederiksen og Donald Tusk er nemlig ikke nok, når det kommer til stykket.
»Så spørgsmålet er jo, om man har viljen til at betale og samarbejde. Og hvem er villig til at tage en for holdet, når man har skudt syv missiler ned, men ikke kan klare nummer otte,« siger Karsten Marrup.
