En overvågningsvideo giver anledning til store spekulationer hos politiet i deres søgen efter den norske milliardærfrue, Anne-Elisabeth Hagen.

Det var den 10. januar i år, at norsk politi offentliggjorde videoovervågningen.

Videoen er optaget ved den bygning, hvor Anne-Elisabeth Hagens mand, Tom Hagen, arbejder og viser en cyklist samt to mænd, der går forbi området på forskellige tidspunkter.

Videoen er optaget på den dag, hvor Anne-Elisabeth Hagen forsvandt sporløst fra sit hjem øst for Oslo.

Anne-Elisabeth Falkevik Hagen forsvandt sporløst den 31. oktober sidste år. Man frygter, at hun er blevet kidnappet.
Anne-Elisabeth Falkevik Hagen forsvandt sporløst den 31. oktober sidste år. Man frygter, at hun er blevet kidnappet. NTB SCANPIX

Cyklisten meldte sig selv to dage senere, altså den 12. januar, hvorimod de to mænd endnu ikke er stået frem. Og det giver panderynker hos det norske politi.

»Vi vurderer det som opsigtsvækkende, at de ikke har meldt sig. Vi har gået ud med en efterlysning, og med den medieomtale, der har været, så er det mærkeligt, at de ikke meldt sig,« siger efterforskningsleder ved norsk politi, Tommy Brøske, til TV2 Norge.

Han fortæller samtidig, at siden man ikke har identificeret de to mænd endnu, kan man ikke udelukke, at de har noget med sagen at gøre.

Politiet har forgæves tjekket telefondata i området og foretaget afhøringer i bestræbelserne på at identificere de to mænd.

Politiet brugte lighunde til at søge efter den forsvundne Anne-Elisabeth Hagen. Hundene er blandt andet i stand til at få færten af døde mennesker på ned til 30 meters dybde.
Politiet brugte lighunde til at søge efter den forsvundne Anne-Elisabeth Hagen. Hundene er blandt andet i stand til at få færten af døde mennesker på ned til 30 meters dybde. NTB SCANPIX

Det er nu efterhånden et halvt år siden, at Anne-Elisabeth Hagen, der er gift med en af Norges landets rigeste mænd - forsvandt. Hun frygtes at være blevet kidnappet.

Politiet har ikke opgivet at finde Anne-Elisabeth Hagen i live, men erkender at chancen for at finde hende i live mindskes for hver dag.

I disse dage arbejder politiet i søer nær ægteparrets hjem i Lørenskog.

Her arbejder politiet, dykkere og lighunde på at finde spor, som kan bidrage til efterforskningen.