Knap havde Mette Frederiksen meldt ud, at Danmark ville lukke ned 11. marts, før danskere strømmede mod supermarkederne, flåede toiletpapir og langtidsholdbar mad ned fra hylderne og efterlod et kaos af rod og tomme hylder.

Nu gentager scenerne sig.

Nej, ikke her i Danmark, men i Australiens næststørste by, Melbourne.

Premierministeren i den australske delstat Victoria, hvor millionbyen Melbourne ligger, har søndag erklæret hele staten i 'katastrofetilstand', efter at der søndag blev registreret 671 nye smittetilfælde og syv coronarelaterede dødsfald i staten – til trods for at dele af Melbourne har været lukket ned i fire uger.

Køen var lang foran et Costco-supermarked i Melbourne.
Køen var lang foran et Costco-supermarked i Melbourne. Foto: William West/AFP
Vis mere

Folk havde tilsyneladende ventet, at myndighederne ville indføre skrappere restriktioner i Melbourne – med rette, skulle det vise sig.

»Jeg vil gerne gøre det klart over for alle borgere i Victoria, at der ikke er grund til at hamstre i supermarkedet. Supermarkederne vil fortsat være åbne. Slagteren, købmanden og bageriet vil fortsat være åbne. Apoteket og benzintanken vil stadig være åbne,« lød opfordringen til borgerne fra Daniel Andrews.

Men da var det allerede for sent.

For allerede længe før Andrews overhovedet begyndte at tale ved pressemødet, var der opstået lange køer foran storbyens supermarkeder. Og mange holdt sig ikke tilbage fra at købe stort ind. Meget stort endda.

'Egoisme, uvidenhed og beklagelig opførsel! P**hoveder,' skriver en borger om det syn, han mødte foran et af byens supermarkeder.

Billeder viser kunder med propfyldte indkøbsvogne foran supermarkederne.

Som du kan se herunder, var blandt andet toiletpapir og madvarer i høj kurs.

Efter det store rykind var der mange tomme hylder i supermarkederne. Artiklen fortsætter under billederne.

Der blev købt toiletpapir i stor stil i et Cosco-supermarked i Melbourrne.
Der blev købt toiletpapir i stor stil i et Cosco-supermarked i Melbourrne. Foto: William West/AFP
Vis mere

Iført mundbind købte folk ind i stor stil.
Iført mundbind købte folk ind i stor stil. Foto: William West/AFP
Vis mere

Folk fyldte indkøbsvognene.
Folk fyldte indkøbsvognene. Foto: William West/AFP
Vis mere

Sådan så der ud i et supermarked, efter at folk havde hamstret blandt andet grøntsager.
Sådan så der ud i et supermarked, efter at folk havde hamstret blandt andet grøntsager. Foto: Klarissa Leahy via Reuters
Vis mere

Foto: Klarissa Leahy via Reuters
Vis mere

På pressemødet annoncerede Daniel Andrews som ventet hårde restriktioner i Melbourne:

  • Udgangsforbud mellem klokken 20 og klokken 5 – undtagen for folk, der er på arbejde eller giver eller modtager lægehjælp.
  • Kun én person per husstand må købe ind og maksimalt fem kilometer fra hjemmet.
  • Borgerne må maksimalt opholde sig udendørs en time om dagen. Højst to personer må være sammen, og de må ikke bevæge sig mere end fem kilometer væk fra hjemmet.
  • Alle skoler og fritidsaktiviteter lukker ned.

Der er registreret næsten 11.000 smittede og 116 døde i delstaten Victoria. Langt størstedelen af dem stammer fra netop Melbourne.

Staten Victoria tegner sig for over halvdelen af de australske smittetilfælde og coronarelaterede dødsfald.