Der udbrød torsdag brand i seruminstituttet i Indien, der er verdens største producent af vacciner. Men til alt held har der ikke været ild i den afdeling, der producerer vacciner mod coronavirussen.

Tv-stationer viste billeder af tyk rød, der væltede ud af bygningerne i Pune i det vestlige Indien.

Seruminstituttet producerer millioner af doser af coronavirus-vaccinen 'Covishield'. Den er udviklet af AstraZeneca og universitetet i Oxford.

»Det påvirker ikke produktionen af covid-19-vaccinen,« siger en kilde på seruminstituttet til nyhedsbureauet AFP. Branden opstod nemlig på en bygning, der var under opførelse.

Der var kraftig røgudvikling fra de øverste etager på nybyggeriet.
Der var kraftig røgudvikling fra de øverste etager på nybyggeriet. Foto: AFP
Vis mere

Nyhedsbureauet fik at vide, at mellem seks og syv brandbiler var til stede under branden.

»Vi har ingen informationer om omfanget af branden, eller om nogen er spærret inde,« udtalte en brandmand.

De indiske myndigheder har allerede godkendt to vacciner, Covishield og Covaxin, sidstnævnte lavet af det lokale firma Bharat Biotech.

I lørdags begyndte Indien en kæmpe stor vaccination, der skal vaccinere 300 millioner indere inden udgangen af juli med de to vacciner.

Folk ser på, men brandfolk arbejder med at slukke branden.
Folk ser på, men brandfolk arbejder med at slukke branden. Foto: AFP
Vis mere

Onsdag eksporterede Indien de første vacciner til Bhutan og Maldiverne.

Landet har planlagt at eksportere 20 millioner doser til sine sydasiatiske naboer. Så kommer turen til Latinamerika, Afrika og det centrale Asien.