Da coronavirus ramte Kina i slutningen af december 2019 og senere hen spredte sig til resten af verden i løbet af 2020, opstod naturligt nok en lang række spørgsmål om restriktioner, risikogrupper, vacciner og meget, meget mere.

Vi har her samlet nogle af de mest hyppige og aktuelle spørgsmål, du kan dykke ned i.

Selvom vaccinerne i forsøg har vist sig at have en effektivitet på op mod 95 pct., ved forskerne endnu ikke, hvor godt den vil virke ude i samfundet, og hvor længe den vil beskytte. En amerikansk undersøgelse viser dog, at langt de fleste formentligt har en stor grad af immunitet, seks måneder efter at de har haft corona.

»Der skal gå noget tid, før vi kan sige, hvor længe immuniteten holder. I første omgang skal vi bare være glade for, at vi kan sætte en stopper for epidemien, og så må vi vaccinere igen, hvis det bliver nødvendigt,« sagde professor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet Rune Hartmann, tidligere på året til B.T.

Ved fremstillingen af en vaccine mod coronavirus gør de førende vaccineproducenter brug af en ny teknologi. Vaccinen består således af molekyler af såkaldte mRNA, der ligner dna, som fortæller kroppen, hvordan man laver et bestemt protein.

»Proteinet, et såkaldt spike protein, kan ses som den nøgle, virussen skal bruge til at låse vores celler op. Når vi så har udviklet antistoffer mod spike proteinet efter en vaccination, kan det forhindre den rigtige virus i at trænge ind i vores krop. Det er dog ikke alle, det ‘trick’ virker imod,« sagde Rune Hartmann, professor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet, tidligere til B.T.

Coronavirus indeholder omkring 30 gener – og det er altså ifølge forskeren ikke muligt at få menneskers immunforsvar til at udvikle antistoffer over for alle generne. Til gengæld er det gen, man så har udvalgt i udviklingen af en coronavaccine, et af de mest centrale gener.

RNA-coronavaccinen fra Pfizer-BioNTech kan give forskellige milde til moderate bivirkninger, der minder om dem, man normalt kan få, når man bliver vaccineret, viser virksomhedens forsøg. For eksempel bliver 80 procent af dem, der får vaccinen, midlertidigt ømme omkring stikket, og 50 procent får hovedpine. For at en vaccine kan godkendes til brug i hele befolkningen, er det et krav, at der er dokumentation for vaccinens effekt og sikkerhed fra store forsøg med tusindvis af frivillige forsøgspersoner. Det er dog endnu uvist, om der kan opstå uventede bivirkninger, efter at vaccinen er taget i brug i befolkningen. Mange andre virksomheder er ikke færdige med deres forsøg, så det er endnu usikkert, hvilke bivirkninger deres vacciner giver.

En total udryddelse af virus afhænger af, hvor succesrigt et kommende vaccinationsprogram viser sig at være. For at være en succes skal det have en dækningsgrad på minimum 85 pct. Derfor kan vaccineskeptikere vise sig at blive et af de største problemer i kampen mod covid-19 på længere sigt ifølge Rune Hartmann, professor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet.

»Jeg ved ikke, hvornår vi alle er vaccineret, men jeg tror, de fleste har fået en vaccine tilbudt ved udgangen af 2021. Det er et gæt: Men ved sommeren kan vi være tæt på et normalt liv igen,« sagde Rune Hartmann, da han i december gæstede B.T.s liveblog om vacciner.

Forskerne kender endnu ikke til langtidseffekten af vaccinen. Derfor anbefales det fortsat, at man bærer mundbind, holder afstand mv.

»Denne type vaccine er ikke designet til at stoppe spredning af coronavirus. Den er designet til at beskytte den nedre del af lungerne, som gør, at man ikke bliver syg. Og når folk så ikke bliver syge, har vi en antagelse om, at virus ikke spreder sig. Men det er strengt taget ikke noget, vi ved ud fra de nuværende forsøg,« sagde Rune Hartmann, professor i immunologi ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet, tidligere til B.T.

En af de bekymringer, der har været om de nye vacciner mod covid-19, er, om de er blevet udviklet for hurtigt. Tidligere vacciner har taget årevis at udvikle, men det har det faktisk også gjort denne gang, fortalte professor Rune Hartmann tidligere i år til BT.

»Da verden blev ramt af sars-virus i 2002, begyndte man at forberede sig på et scenarie som det her, og man har de seneste 15 år arbejdet på at udvikle de teknologier, som bruges i de nye coronavacciner,« fortæller Rune Hartmann.

Mange af de vacciner, der i øjeblikket fremstilles mod coronavirussen, er baseret på såkaldte RNA- eller DNA-molekyler. Den slags vacciner er hurtigere at fremstille end de mere traditionelle vacciner, som indeholder levende eller svækkede virusser.

Sundhedsstyrelsen skriver i en rapport om den første fase af vaccinationsprogrammet, at børn under 18 år ikke anses som værende i målgruppen for coronavaccine. Det skyldes bl.a., at vaccinen ikke har dokumenteret effekt på børn, fortalte Søren Brostrøm tidligere i år til B.T.:

»Der er lavet nogle få studier for børn ned til 15 år, og nogle producenter planlægger at lave flere studier i løbet af 2021 ned til 12 år. Det er meget normalt, at man starter med de voksne, og så tager man de andre grupper senere. Før vi anbefaler til børn, skal vi have den dokumentation, og når vi så har den, må vi så se på, om vi skal udvide vaccinationsprogrammet,« sagde Brostrøm.

Forskerne ved endnu ikke, om vaccinen vil virke bedre på unge end på ældre mennesker.

»Man har endnu ikke data nok. Traditionelt set er det sværere at få en god immunrespons hos ældre, så det kan godt være, at vi vil se, at de skal have en større dosis,« sagde Rune Hartmann, professor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet, tidligere til B.T.

Henrik Nielsen, ledende overlæge på Aalborg Universitetshospital, gæstede i december 2020 B.T.s liveblog om coronavacciner, hvor han svarede på samme spørgsmål:

»Vi ved, at ældre personers immunapparat er lidt afsvækket i forhold til unge menneskers, derfor kan der være forskelle mellem vaccinernes virkning hos denne målgruppe,« sagde han.

Henrik Nielsen, ledende overlæge på Aalborg Universitetshospital, svarede tidligere, da han gæstede B.Ts coronaliveblog i december 2020, at han anbefaler, at man får vaccinen, også selvom man tidligere har haft covid-19. Det skyldes, at man ikke ved, hvor længe man er immun, efter man har haft sygdommen.

Alle (ca. 40.000) plejehjemsbeboere, der ønsker en vaccine, kan færdigvaccineres inden udgangen af januar. Foruden beboere på plejecentre vil også udvalgt personale i sundheds- og ældresektoren være blandt de første, der kan få vaccinen. Hver vaccination kræver to doser givet med tre ugers mellemrum for at sikre, at beskyttelsen bliver langvarig. Ifølge Sundhedsstyrelsen vil de næste i køen være øvrige risikogrupper, der risikerer et alvorligt forløb med covid-19 samt personer i øvrige samfundskritiske funktioner.