»Jeg er grundlæggende optimistisk, det ser fornuftig ud.«
Sådan siger Rune Hartmann, professor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet, da B.T. spørger ham, hvad vi kan forvente af fremtidens vacciner.
Mandag kom frem, at Moderna har udviklet en vaccine, der i indledende undersøgelser er 94,5 procent effektiv.
Læg dertil, at det amerikanske selskab Pfizer og tyske BioNTech onsdag kunne meddele, at deres vaccine var 95 procent effektiv i den sidste fase, inden et selskab forsøger at få et lægemiddel godkendt. Men i takt med at en vaccine snart kommer på markedet, melder sig også en række spørgsmål, som fortsat står ubesvarede.
Vil vaccinen for eksempel virke lige så godt på gamle som unge? Vil den kunne forhindre folk i at sprede virus? Hvor lang tid vil man være immun? Og ikke mindst: Hvornår vil alle være vaccineret i Danmark?
Lige nu pågår der 150 forsøg med at udvikle en covid-19 vaccine på verdensplan. Men der er altså forskel på, hvor langt producenterne er nået.
Ved fremstillingen af en vaccine mod coronavirus gør de førende vaccineproducenter brug af en ny teknologi. Vaccinen består således af molekyler af såkaldte mRNA, der ligner dna, som fortæller kroppen, hvordan man laver et bestemt protein.
»Proteinet, et såkaldt spike protein, kan ses som den nøgle, virussen skal bruge til at låse vores celler op. Når vi så har udviklet antistoffer mod spike proteinet efter en vaccination, kan det forhindre den rigtige virus i at trænge ind i vores krop. Det er dog ikke alle, det ‘trick’ virker imod,« siger Rune Hartmann.
Coronavirus indeholder omkring 30 gener – og det er altså ifølge forskeren ikke muligt at få menneskers immunforsvar til at udvikle antistoffer over for alle generne. Til gengæld er det gen, man så har udvalgt i udviklingen af en coronavaccine, et af de mest centrale gener.
»Det kan være, at vi om to til tre år får en vaccine, der rammer bredere. Der skal gå noget tid, før vi kan sige, hvor længe immuniteten holder. I første omgang skal vi bare være glade for, at vi kan sætte en stopper på epidemien, og så må vi vaccinere igen, hvis det bliver nødvendigt,« siger Rune Hartmann.
En vaccine skal blot være 50 pct. effektiv for at kunne blive godkendt af lægemiddelstyrelsen.
»De mest effektive vacciner er dem, hvor man bruger en levende, men svækket version af den virus, man vil beskytte imod. Det gælder for eksempel kopper- eller mæslingevaccinen. Der er dog en sikkerhedsrisici ved den type vaccine, da det er rigtig virus, man putter ind i mennesker. Derfor kræver det meget lang tid at udvikle en sikker vaccine på den måde,« siger Rune Hartmann.
Uanset hvad vil det være en god ide at blive vaccineret mod covid-19, lyder rådet fra professoren:
»Vacciner klæder vores immunforsvar på, så det er bedre rustet til at tage imod sygdommen, også selv om vaccinen måske ikke virker for alle. Vacciner kan gøre, at du enten får et mildere sygdomsforløb eller slet ikke bliver syg,« fastslår han.
Vacciner tager normalt årevis at udvikle, men covid-19-vaccinen er med lynets hast ved at være en realitet.
Det betyder dog ikke, at der er slækket på sikkerheden. Der er nemlig afsat enorme resurser i hele verden, forklarer Rune Hartmann:
»Grundlæggende er det meget vigtigt at sige, at selv om det går stærkt, kan man stadig opfylde alle sikkerhedskrav,« siger han.
Der er dog stadig faktorer, vi mangler viden om, erkender professoren:
»Denne type vaccine er ikke designet til at stoppe spredning af coronavirus. Den er designet til at beskytte den nedre del af lungerne, som gør, at man ikke bliver syg. Og når folk så ikke bliver syge, har vi en antagelse om, at virus ikke spreder sig. Men det er strengt taget ikke noget, vi ved ud fra de nuværende forsøg.«
Forskerne ved heller ikke, om vaccinen vil virke bedre på unge end på ældre mennesker.
»Man har endnu ikke data nok. Traditionelt set er det sværere at få en god immunresposns hos ældre, så det kan godt være, at vi vil se, at de skal have en større dosis,« siger Rune Hartmann.
Og så til det spørgsmål, vi alle har ventet på: Hvornår kommer vaccinen til Danmark?
»Mit gæt er, at risikogrupperne vil blive vaccineret i første kvartal af 2021.Og i efteråret 2021 er vi nok tæt på at vaccinere en stor del af den danske befolkning.«
