Kan du huske det ikoniske billede af den lille pige, der smiler venligt til kameraet, mens hun står foran et brændende hus?

Billedet blev døbt 'Disaster Girl' (red. katastrofe pige) og blev enormt kendt på internettet, hvor man næsten ikke kan have overset det.

Det blev nemlig delt i øst og vest som et meme, hvor folk på internettet skrev sjove tekster til billedet.

I dag, 16 år efter billedet blev taget, er billedet blevet solgt som var det et stykke kunst. Det skriver New York Post.

Zoe Roth er i dag blevet 21 år gammel. (Privatfoto)
Zoe Roth er i dag blevet 21 år gammel. (Privatfoto)

Og prisen, den er tårnhøj. Billedet er nemlig blevet solgt for intet mindre end 2,9 millioner danske kroner til en kunstsamler kaldt '@3FMusic'.

Det er hovedpersonen selv, den i dag 21 årige Zoe Roth, der sælger billedet.

»I 2015 tog min far et billede af mig, hvor jeg stod foran et brændende hus. Jeg stod der og så ond ud, som om jeg havde startet branden. Men du godeste altså. Det havde jeg ikke,« siger Zoe Roth.

Zoe Roth har dog ikke tænkt sig at beholde pengene selv. Hun vil donere pengene. Hvad de så præcis skal gå til, har hun endnu ikke fundet ud af.