På et vaccinationscenter i Serbien er der fire forskellige vacciner.
Pfizers, den omdiskuterede fra AstraZeneca, den kinesiske vaccine Sinopharm og den russiske Sputnik.
Borgerne kan helt selv vælge, hvilken vaccine de ønsker at få. Her er der frit valg på alle hylder, skriver norske VG.
Hver enkelt borger skal på forhånd registrere, hvilken vaccine de ønsker at få. De bliver så indkaldt på de dage, hvor den specifikke vaccine uddeles.
Set udefra kan det lyde som en proces, der ikke er særligt effektiv. Men det er den. I hvert fald i Serbien.
Landet har nemlig netop nået en milepæl. 20 procent har fået det første stik. I Danmark har vi kun lige vaccineret 10 procent. I Europa er det kun småstater og Storbritannien, der slår Serbien.
Serbien er ikke med i EU og er derfor ikke omfattet af vaccineudrulningen, som EU-landene, herunder Danmark, er gået sammen om.
»Vi er de bedste i Europa,« siger Zoran Bekic, der er læge, til det norske medie. Det er ganske vist en sandhed med modifikationer, men der kan ikke stilles tvivl om, at de er blandt de hurtigste på kontinentet.
»Vi håber, at vi kan blive det første land i Europa, der får udryddet virussen,« siger han.
I Danmark er det ikke muligt selv at pege på, hvilken vaccine man ønsker at få. Her tilbydes man én, og hvis ikke man ønsker at få den, ryger man om bag i vaccinekøen.
Den seneste tid er der også blomstret en vis skepsis op i befolkningen over for vaccinen fra AstraZeneca. En ny måling fra Megafon viser, at hver tredje dansker vil takke nej til vaccinen, hvis de bliver tilbudt den.
Torsdag fortalte Søren Brostrøm på et pressemøde, at pausen forlænges med tre uger, fordi der fortsat pågår undersøgelser af vaccinen og en eventuel sammenhæng med alvorlige bivirkninger. For de 140.000 danskere, der har fået første dosis, vil det ikke være muligt at ombooke sin tid på nuværende tidspunkt.
Vælger myndighederne at droppe vaccinen, vil disse personer dog blive tilbudt en ny på et senere tidspunkt.
Rune Hartmanner, der er professor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet, tror dog ikke, at det ville være en god fremgangsmåde i Danmark, hvis vi fulgte det serbiske eksempel. Han tror, at det ville sænke hastigheden i Danmark, blandt andet fordi langt de fleste nok ville vælge Pfizers vaccine:
»Det ville sænke hastigheden, og lige nu er det mit indtryk, at hastigheden er vigtig. Folk tørster efter at komme tilbage til hverdagen. Men i sidste ende det er jo et politisk valg.«
Han påpeger, at selvom det kan diskuteres ud fra et politisk perspektiv, så besidder myndighederne fagligheden til at vurdere, hvilke befolkningsgrupper der er bedst egnede til hvilke vacciner.
»Man kan selvfølgelig godt argumentere ud fra et liberalt perspektiv, om folk selv skal vælge. Men vi får et bedre vaccinationsprogram, når sundhedsmyndighederne bestemmer. Vaccinerne har forskellige karakteristika, og derfor ved myndighederne, hvilken vaccine der er bedst til hvilke mennesker.«
