En ting er sikkert – og det er, at intet er sikkert.

»Der er utroligt mange hvis'er og utroligt mange måske'er. Og allermest tror jeg, at der virkelig er mange, der står og ikke er helt sikre på allersidste dag,« siger Jakob Illeborg, B.T.s internationale korrespondent.

Kun to ting er i virkeligheden til at regne med på forhånd: At tyskerne søndag går til valg, og at Angela Merkel trækker sig tilbage efter 16 år ved magten.

Og det er i virkeligheden den stærke kanslers exit, der er skyld i usikkerheden i Tyskland i disse dage. For hvad nu?

Valgstederne åbnede kl. 8 søndag morgen. Her ses den tyske forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier stemme.
Valgstederne åbnede kl. 8 søndag morgen. Her ses den tyske forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier stemme. Foto: FOCKE STRANGMANN / POOL
Vis mere

Jakob Illeborg befinder sig i disse dage i Berlin, og han har kunnet mærke, hvordan tyskerne er i tvivl om, hvilken retning de skal gå.

»Der bliver talt meget om det. og det lader til, at mange er usikre på, hvad de vil stemme,« siger han:

»Det har på den måde været en mærkelig valgkamp, fordi der ikke er nogen, der sådan rigtigt er trukket fra. Det har også været meget kendetegnende, at der har manglet en ægte begejstring for en spidskandidat – og det har man tydeligt kunnet mærke. Det er stadig foregået i Merkels skygge: Når man har talt med folk, har de meget oftere talt om hende og fortalt, hvad de synes om hende, end hvad de synes om de to spidskandidater, der reelt er tilbage nu.«

De to er Angela Merkels efterfølger i CDU, Armin Laschet, og SPD-leder Olaf Scholz. Bliver det med andre ord fortsat konservativt eller bliver det socialdemokratisk? Selv om begge kandidater i virkeligheden har sagt, at de vil videreføre Angela Merkels linje.

B.T.s internationale korrespondent, Jakob Illeborg, følger det tyske valg fra Berlin.
B.T.s internationale korrespondent, Jakob Illeborg, følger det tyske valg fra Berlin.
Vis mere

Olaf Scholz har længe ført i meningsmålingerne, men på det seneste har Armin Laschet halet voldsomt ind, og det ser ud til at blive meget, meget tæt, når valgstederne søndag aften kl. 18 lukker for de lige over 60 millioner stemmeberettigede tyskere.

Alle stemmer vil nok først være talt op i løbet af mandagen, men de sædvanlige exitpolls vil hurtigt give et fingerpeg om, hvordan det vil gå. Måske.

For med en tæt, tæt duel mellem de to største partier – der har siddet sammen i regering indtil nu, men næsten kategorisk har afvist at gøre det i fremtiden – kan det ikke mindst få stor betydning, hvordan de mindre partier klarer sig i et land, hvor intet parti har haft absolut flertal siden 1961.

»Det kan ende med at blive en kæmpestor farvelade, og det er virkeligt svært at spå om resultatet, også fordi det er meget usandsynligt, at der kommer en reel afklaring. Formodentlig vil man ende i nogle svære koalitionsforhandlinger,« vurderer Jakob Illeborg:

Armin Laschet er Angela Merkels arvtager hos CDU.
Armin Laschet er Angela Merkels arvtager hos CDU. Foto: INA FASSBENDER
Vis mere

»Det er næsten umuligt at forudsige, hvor det ender.«

Blandt de mindre partier, der kan tippe fordelen i rød eller blå retning er:

  • De Grønne: »Klima har fyldt rigtigt meget i valgkampen, og ikke mindst fordi Tyskland havde de store oversvømmelser i sommer. På et tidspunkt troede man på, at de kunne få kanslerposten, men de skal håbe på at blive store nok til at blive uundgåelige i en koalition. De Grønne er nok umiddelbart den mest spiselige koalitionspartner for både CDU og SPD,« siger Jakob Illeborg.
  • Der Linke: »Det relativt store venstreorienterede parti kommer næppe i koalition med de konservative i CDU), men det kunne ende med en relativt rød regering, som hedder socialdemokratiske SPD, Der Linke og De Grønne.«
  • FDP (Freie Demokratische Partei): »Det er også en mulighed, at CDU får kanslerposten med støtte fra det relativt store liberale parti FDP, spørgsmålet er så, om de kan få andre med ombord som eksempelvis AFD, der dog har svoret, at det vil de ikke.«
  • AFD (Alternativ Für Deutschand): »Det højreradikale parti kan blive lidt af en joker. De ligger omkring 11 procent, hvilket faktisk er lidt skuffende. Men der er mange, der mener, at AFD er som med Brexit eller Donald Trump, hvor mange ikke vil indrømme, at de har tænkt sig at stemme på dem. Så AFD kunne godt ende med at blive jokeren, der afgør valget ved at få et meget bedre valg end forudset.«

Som Jakob Illeborg konkluderer:

»Nu har man haft 16 år med Merkel-æraen, så det bliver tæt og neglebidende for tyskerne – men også for alle os andre,« siger B.T.s internationale korrespondent:

Olaf Scholz er spidskandidat for SPD.
Olaf Scholz er spidskandidat for SPD. Foto: POOL
Vis mere

»Tyskland er det største lande i Europa og dominerende i EU. Så om de vælger den blå, grønne eller røde vej kan blive afgørende for Europas fremtid. Bliver det et mere klimavenligt EU eller et mere indvandrerkritisk. Der er mange muligheder,« siger Jakob Illeborg.

Nej, for intet er sikkert, når Tyskland søndag går til valg.

Du kan selvfølgelig følge det tyske valg gennem søndagen her på BT.dk.