For tredje år i træk stiger antallet af sultne i verden. Det skyldes især konflikter og klimaforandringer.

Det går den forkerte vej, når det gælder om at nå målet om at udrydde sult i verden.

Det viser en rapport fra fem organisationer under FN, som offentliggøres mandag eftermiddag.

Rapporten viser, at antallet af mennesker, der sulter i verden, er steget for tredje år i træk.

Der var sidste år 821 millioner kronisk underernærede mennesker i verden - svarende til hvert niende menneske i verden. Det var en stigning fra 811 millioner året før.

Anne Poulsen, der er nordisk direktør i FN-organisationen World Food Programme, kalder rapporten "deprimerende læsning".

- Det faktum, at antallet af mennesker, der sulter, stiger, er dybt alarmerende i forhold til målet om at udrydde sult inden 2030, siger Anne Poulsen.

Bekæmpelsen af sult er et af 17 verdensmål, som blev vedtaget på FN's Generalforsamling i 2015.

- Det er en kæmpe alarmklokke, der ringer nu, og som siger, at vi er nødt til at sætte mere ind og på flere fronter, hvis målet skal nås, siger Anne Poulsen.

Det var ellers begyndt at gå fremad med at bekæmpe sult, men så vendte udviklingen i 2015.

Det skyldes ifølge rapporten en kombination af flere langvarige konflikter og klimaforandringer.

- En af årsagerne er klimaforandringer. Der er blevet flere klimarelaterede katastrofer, og de er blevet mere intensive.

- Derudover er der blevet flere længerevarende konflikter. For eksempel i lande som Yemen, hvor konflikten går ind i sit tredje år, i Sydsudan og i det nordøstlige Somalia.

- De to faktorer koblet med en økonomisk afmatning og en begyndende økonomisk krise visse steder i verden er de faktorer, der driver antallet af sultne mennesker i verden i vejret, siger Anne Poulsen.

Klimaforandringer kan eksempelvis påvirke høsten, så den slår fejl. Med tab af indkomst og stigende fødevarepriser til følge.

Det er især i Afrika, at antallet af sultne stiger. Men også i Latinamerika og det vestlige Asien går det den forkerte vej.

FN udgav i foråret en statusrapport om verdensmålene. Den viser, at der er lang vej endnu.

- Selv om det går godt for nogle af målene, så er vi helt på afveje med nogle af de vigtigste mål som klima, biodiversitet til lands og til vands og med lighed, sagde professor Katherine Richardson, Københavns Universitet, i maj til Berlingske.

Hun er en af 15 forskere, der er udpeget af FN til at overvåge udviklingen inden for verdensmålene.

/ritzau/