Tænk, at lille Danmark har både nummer 1 og 2 på listen over verdens 50 bedste restauranter.
Hvem skulle have troet det? I hvert fald ikke mig, da jeg for 25 år siden forlod København for at slå mig ned i London.
Dengang var stjernerne på den københavnske restauranthimmel ved gud svære at finde, og udvalget i København var enten middelmådige pizzarestauranter, hæderligt smørrebrød eller en død ørn med sveller og bræk (kode for grillkylling med pomfritter og remoulade).
Sådan er det som bekendt ikke længere. Den indre danske madrevolution har radikalt ændret vores allesammens smagspalet. Vi spiser simpelthen mere vovet og forventer mere af det, der bliver serveret på vores tallerken.
En meget stor del af æren går naturligvis til René Redzepi. Historien om Nomas sejrsgang er også historien om forvandlingen af København fra støvet provinshovedstad til verdens gastronomiske navle.
For hvad der synes som en menneskealder siden, kan jeg huske, at jeg interviewede en følelsesladet Redzepi i London første gang, han og resten af Noma-holdet blev kåret til verdens bedste restaurant.
»Det var jo bare en drøm om at få os til at forstå, at delikatesserne gror lige uden for vores vinduer. Man kan sige, at Noma er bygget op om skvalderkål,« sagde han dengang, mens han tørrede øjnene.
Hvis det er tilfældet, så er skvalderkål en central ingrediens i Danmarks nye positionering – som et foodie-land, et udflugtssted for alle dem i verden, der vil have en helt særlig kulinarisk oplevelse, og det er efterhånden ikke så få.
Det, vi spiser, er ikke længere bare noget, der skal overstås. Vi skal ikke længere tilbage end til 2016, for at Danmark var femtesidst i Europa, når det gjalt om at bruge penge på fødevarer pr. indbygger.
Sådan er det næppe længere. I 2021 blev Danmark det land i verden med den største markedsandel af økologiske varer, og vi er nu også dem i verden, der bruger flest penge på økologiske varer om måneden.
Alt dette er med til at fortælle historien om Danmark til omverdenen. Det, der kaldes soft power. Det er uhyre vigtigt, fordi soft power er vores internationale brandingværdi. Hvordan andre ser os, og om de synes, at det, vi står for, er attraktivt.
Her er Danmark nu med helt fremme i bussen. Der var engang, hvor salgs-pitchet på Danmark var H.C. Andersen, Carlsberg og Michael Laudrup. Sådan er det ikke længere.
Før covid-19-krisen var København og resten af Danmark blevet en attraktiv og meningsfuld turistdestination. Det bliver vi igen. Den flotte udnævnelse af Noma og Geranium cementerer bare Danmarks ry som en cool rejsedestination, og det er vel at mærke ikke kun de fineste restauranter, der har fornyet sig. Den danske madrevolution trækker nu tråde helt ned til burgerbaren og frokostbuffeten.
Det skal vi være stolte af, og det bør give os endnu mere mod på at slå kolbøtter og gendefinere os i det altafgørende soft power-ræs. For det gælder jo ikke kun folks lyst til at besøge Danmark, men også vores genkendelighed i verden.
I den tid, vi går ind i, er det ikke så dårligt at være verdenskendt for fremragende mad og grøn omstilling. Hip hurra for skvalderkål.
