150 kroner. 700 kroner. 1.000 kroner. 3.000 kroner – og helt op til 5.000 kroner.

Det sker noget meget mærkeligt i Norge i disse dage.

På den norske variant af brugtmarkedet DBA kaldet Finn.no er priserne på glas med skiveskårede, syltede agurker – i Norge kaldet  'pariseragurker' – eksploderet og er sat til salg for tusindvis af kroner.

Og det er der en god grund til.

Et udpluk af pariseragurker til salg hos Finn.no.
Et udpluk af pariseragurker til salg hos Finn.no. Daniel Martinsen

»Vi er simpelthen løbet tør for pariseragurker over hele landet,« konstaterer Dag Olav Stokken, kommunikationsdirektør hos fødevaregiganten Orkla, til Dagbladet:

»Det kan være, at der er nogle lokale købmænd, der har nogle pariseragurker på lageret, men ifølge vores kendskab er der udsolgt over hele landet.«

Og nordmænd elsker altså syltede agurker, ikke mindst af mærket Nora, som er den type, der i massevis er sat til salg hos Finn.no.

En anden grund til det store udbud kan ifølge kommunikationsdirektøren fra Orkla være, at det kan vare adskillige uger, inden hylderne igen bugner med de sødlige agurkeskiver. Produktionen er sæsonbaseret og begynder derfor først i uge 24, midt i juni.

Dette glas med såkaldte pariseragurker er sat til salg for 5.000 kroner.
Dette glas med såkaldte pariseragurker er sat til salg for 5.000 kroner.

Det dyreste glas på Finn.no koster altså 5.000 norske kroner for en portion på 580 gram, og her lyder det i den tilhørende tekst:

»Jeg sælger mit sidste glas til en pris, som jeg synes er rigtig. Glasset er uåbnet og har været opbevaret tørt og godt i en kølig kælder, og der er længe til udløbsdatoen, så man kan gemme det til den rette anledning.«

Mere end 16.000 brugere har kigget på annoncen, siden den kom på sitet midt i maj.

Dagbladet har været i kontakt med sælgeren, der ønsker at være anonym, fordi vedkommende har fået på grund af opslaget har modtaget trusler om vold.

Det er et simpelt spørgsmål om udbud og efterspørgsel.

»Det er meget ubehageligt,« lyder det.

Sælgeren mener, at prisen på 5.000 kroner er helt rimelig. Et bud på 600 kroner er endda blevet afvist.

»Det var lavt i forhold til prisen i annoncen, som er seriøst ment. Det er et simpelt spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Der er meget få pariseragurker i øjeblikket, hvis der overhovedet er nogen, og så stiger prisen automatisk,« siger sælgeren.