Nu er han fløjet tilbage til der, hvor mareridtet startede. Den brasilianske pilot, der vandrede i 38 dage gennem Amazonas' urskov, efter at redningsfolk havde opgivet alt håb om at finde ham.

På en video optaget for nylig flyver han over regnskoven, hvor han ser resterne af det fly, han styrtede ned med. Det ligger splintret i tusind stykker på jorden mellem træerne i det øde område, hvor flyrejsen sluttede brat.

Den 36-årige pilot Antonio Sena blev tvunget til at vandre gennem den slange- og insektfyldte skov i 38 dage, mens han spiste planter for at overleve. Han tabte sig 25 kilo. Det skriver AFP.

I begyndelsen camperede Sena nær resterne af det styrtede fly i adskillige dage og nætter, da han håbede at blive opdaget af de redningsfolk, han var sikker på var ude at lede efter ham.

Her kommer piloten Antonio Sena ud af en helikopter, efter han er blevet reddet den 6. marts 2021.
Her kommer piloten Antonio Sena ud af en helikopter, efter han er blevet reddet den 6. marts 2021. Foto: MARCELO SEABRA / Brazil's Para State Government / AFP
Vis mere

Ganske rigtigt hørte han ved adskillige lejligheder lyden af et fly over junglen.

Men uheldigvis lykkedes det ikke at lokalisere ham og vraget i den tætte skov, og piloten besluttede sig for, at den eneste mulighed for at redde livet var, at han selv klarede at komme væk. Gåturen gennem urskoven var en realitet.

Det går bestemt ikke stærkt i Amazonas, og det tog ham fem uger at vandre de 28 kilometer.

Han spiste det, han så aberne spise, og han fik snuppet tre fugleæg. Det var den eneste protein, han fik at spise i de fem uger.

Antonio Sena (i midten) får straks hjælp, efter han er blevet reddet.
Antonio Sena (i midten) får straks hjælp, efter han er blevet reddet. Foto: MARCELO SEABRA / Brazil's Para State Government / AFP
Vis mere

»Jeg havde aldrig set en så urørt regnskov før,« sagde han.

»Jeg har opdaget, at Amazonas ikke er en enkelt regnskov. Det er fire eller fem skove i en.«

Han fortalte de lokale medier for nylig, at det var coronapandemien, der var årsag til hans ulykke. Den havde fået hans restaurant i hjembyen Santarem til at gå konkurs. Det havde fået ham til at flyve for en ulovlig guldmine.

»Tingene blev mere og mere besværlige,« sagde manden, som netop havde åbnet sin restaurant, før pandemien ramte Brasilien.

Der er kram til piloten Antonio Sena (i midten).
Der er kram til piloten Antonio Sena (i midten). Foto: MARCELO SEABRA / Brazil's Para State Government / AFP
Vis mere

Piloten sagde, at han havde lovet af dække en ven ind for fire flyveture. Han skulle flyve til den illegale guldmine 'Californien' dybt inde i delstaten Para 28. januar med brændstof.

I sin lille Cessna 210 fløj han i 1.000 meters højde, da motoren pludselig gav op. Han vidste, at han ikke havde lang tid at give af, så han fik flyet ind over en dal og nødlandede.

Han var overøset med flybrændstof, og han greb, hvad han kunne i farten: en rygsæk, tre flasker med vand, fire sodavand, en sæk brød, noget reb, en nødpakke, en lampe og to lightere – og kom ud af flyet så hurtigt kan kunne.

Det eksploderede ikke længe efter.

På vandreturen ud af junglen var han plaget af insekter og edderkopaber, der blev meget aggressive, da han passerede deres territorie.

Heldigvis stødte Sena, efter at have vandret i 35 dage, på en gruppe nøddesamlere, som tog sig af ham. De ledte ham ud af skoven, og der blev han genforenet med sin familie.

Nu har han så, med hjælp fra myndighederne i staten Para, været passager på et lille fly, der har fløjet ham over vragdelene i junglen.

Men han har ingen ambitioner om at gentage succesen med at flyve igen. Han håber i stedet, at han kan få sin restaurant op at køre igen.

Flyveturen med forsyninger overlader han hjertens gerne til piloter, der har mod på eventyr.