Han nøjes med at kalde sit job for »dynamisk«. Men et par enkelte ting kunne han godt undvære.

Når spørgsmålet går på, hvordan han oplevede de tragiske dage omkring 1. maj i år, afslører han sig selv. »Ha ha,« griner han apatisk. Opgivende. »Det var nogle hektiske dage,« siger han. Igen underspillet.

Manden er den indiske læge dr. Aniket Sirohi. Og han har muligvis det mindst ønskværdige job, man kan forestille sig under coronapandemien.

For at forstå dr. Aniket Sirohis situation spoler vi tiden lidt mere end en måned tilbage.

I slutningen af april var store dele af verdens næstmest folkerige land, Indien, i alvorlig krise.

Efter nærmest at have erklæret coronavirus for passé i den store nation i begyndelsen af året var antallet af tilfælde med covid-19 eksploderet i store byer som Mumbai, Bangalore og hovedstaden New Delhi.

Dagligt rundede antallet af nye smittetilfælde 400.000, mens eksperter overfor B.T. slog fast, at det tal reelt kunne være mere end 10 millioner daglige tilfælde.

En indisk coronavirus-patient tager sig til hovedet i et af de mange midlertidige behandlingscentre, der er sat op i New Delhi.
En indisk coronavirus-patient tager sig til hovedet i et af de mange midlertidige behandlingscentre, der er sat op i New Delhi. ARUN SANKAR

Midt i det hele. I et af historiens mest voldsomme coronaudbrud. Der befandt dr. Aniket Sirohi sig.

Igennem flere år har han været ansvarlig for at optælle og registrere dødsfald i New Delhi, som er forbundet til eksotiske sygdomme som tyfus, dengue, malaria og kolera. Da coronapandemien sidste år ramte Indien hårdt under første bølge, blev det udelukkende hans job at tælle antallet af covid-19-døde, som den indiske hovedstad fik ind på sine i alt 28 krematorier.

Dr. Sirohis daglige gang på de mange krematorier, hvor indiske hinduers jordiske rester efter de religiøse forskrifter brændes, blev pludselig et vidnesbyrd om en corona-epidemi løbet helt løbsk.

»Vi blev fuldstændigt overbelastet. Jeg har været ude at besøge samtlige krematorier, som rapporterer til mig, og det var voldsomt. I løbet af tre-fire dage omkring 1. maj modtog vi 700 døde dagligt med covid-19. En kremation tager omkring to timer, så vi var lagt fuldstændigt ned,« siger Aniket Sirohi til B.T.

21. april ramte antallet af nysmittede i Indien officielt mere end 300.000 om dagen. Først 16. maj nåede tallet efter en benhård nedlukning i de store byer under 300.000 igen.

Udmattet sundhedspersonale på et krematorium i New Delhi tager sig et hvil, mens en afdød med covid-19 ligger på en båre tæt ved.
Udmattet sundhedspersonale på et krematorium i New Delhi tager sig et hvil, mens en afdød med covid-19 ligger på en båre tæt ved. PRAKASH SINGH

I mellemtiden var der dage med mere end 400.000 officielt nye smittede. Rekord på rekord for noget land under coronapandemien.

New Delhi var med sine omkring 21 millioner indbyggere et af epicentrene.

Hospitaler blev bestormet med syge, ilten til respiratorer løb tør, medicin og læger var en udbredt mangelvare. Hele det indiske sundhedssystem kollapsede.

Og det mærkede Aniket Sirohi på nærmeste hold.

Dr. Aniket Sirohi (til højre) på inspition af et brændelager i New Delhi.
Dr. Aniket Sirohi (til højre) på inspition af et brændelager i New Delhi. Privatfoto

»Vi kunne uden varsel pludselig få tilsendt 50 lig fra et større hospital. Alle døde med covid-19. Det var fuldstændig umuligt at håndtere. Så vi måttet holde døgnåbent hos flere af de største krematorier og lave flere ligbål, mens andre krematorier kørte fra syv morgen til ni om aftenen. Folk arbejdede på overtid i dagevis,« siger Aniket Sirohi.

»Vi løb tør for brænde i New Delhi. Så helt usædvanligt fik krematorierne lov til at fælde gamle træer i byens parker. Det er ellers ulovligt,« forklarer han.

Da spørgsmålet lyder, hvordan dagene omkring 1. maj, hvor antallet af nye smittetilfælde i New Delhi konstant havde ligget over 20.000 i to uger, var på nærmeste hold, holder Aniket Sirohi en kort pause.

Så griner han apatisk.

»Ha ha ... de var hektiske,« siger han.

»Jeg har et dynamisk job. Og jeg er vant til at have travlt med folk, som er døde af kolera, tyfus, dengue og andre eksotiske sygdomme. Men det her var voldsomt. Det var hårdt. Ikke sjovt,« siger han og trækker vejret tungt.

»På sådanne dage kan jeg godt forstå, hvis folk mener, jeg har et job, ingen i verden ønsker sig,« siger han.

De 700 kremationer af coronadøde, som Aniket Sirohi beretter om i dagene omkring 1. maj, står i skarp kontrast til de omkring 400 døde dagligt, som New Delhi officielt har registreret.

Oversigtsbillede af et massekrematorium i den indiske hovedstad, New Delhi.
Oversigtsbillede af et massekrematorium i den indiske hovedstad, New Delhi. DANISH SIDDIQUI

Og det kan der ifølge Aniket Sirohi være mange årsager til.

»Den anden bølge udløste ren kaos på hospitalerne. Så der kan være gået rigtig mange rapporteringer af dødsfald med covid-19 tabt,« siger han og uddyber:

»Samtidig sendte mange landdistrikter uden for New Delhi patienter til hovedstaden. Men hvis de så døde i New Delhi, så talte de ikke med i den officielle statistik for hovedstaden, da de ikke har bopæl her,« siger han.

Indien har officielt registreret mere end 27 millioner smittede med coronavirus. Af dem har mere end 300.000 mistet livet.