For anden gang inden for kort tid har hackere slået til i USA. Denne gang gik det ud over kødindustrien.
Verdens største kødproducent, JBS, informerede tirsdag Det Hvide Hus, at de var udsat for et såkaldt ransomware-angreb.
Et ransomware-angreb betyder, at kriminelle har skaffet sig adgang til firmaets computerdatabaser, og at de kriminelle i besiddelse af al den information, der ligger der.
De er dermed reelt i kontrol over alt, hvad firmaet foretager sig, og kan lamme al aktivitet fuldstændig. De kriminelle kræver en løsesum for at give virksomheden kontrollen tilbage.
Pilen pegede endnu en gang mod kriminelle i Rusland, og den amerikanske regering tog direkte kontakt til Kreml.
»Det Hvide Hus er i kontakt med den russiske regering, og vi har ladet Rusland forstå, at ansvarlige stater ikke giver sikker havn til ransomware-kriminelle,« sagde pressetalsmand Karine Jean-Pierre ved et pressemøde.
Moskva har siden udtalt, at de ikke kender til et sådant angreb og derfor ikke kan forholde sig til det, men det er langtfra første gang, at Putins Rusland beskyldes for noget lignende.
Rent praktisk medførte ransomware-angrebet, at produktionen på en række kødfabrikker over hele USA gik i stå, samt at der efterfølgende ikke kom varer ud til producenter og restauranter. Tusindvis af løstansatte kunne ikke komme på arbejde og derfor heller ikke tjene penge.
Det er uvist, hvilke krav de kriminelle stillede, men ransomware koster virksomheder og stater over hele verden mange billioner hver år.
»Internetkriminalitet anslås globalt at ville koste seks billioner dollar i 2021. Hvis internetkriminalitet blev målt som et land, så ville det være verdens tredjestørste økonomi. Kun USA og Kina er større,« skriver Steve Morgan, chefredaktør for Cybercrime Magazine.
Ransomware-angrebet på JBS følger et lignede angreb på Colonial Pipeline, USAs største gasledning, der ligger på østkysten og dagligt transporterer flere hundrede millioner liter olie, diesel og benzin til amerikanske hjem og virksomheder. Hackerangrebet lammede energiforsyningen og pressede energiprisen op på verdensplan.
Hverken JBS eller Colonial, der driver gasledningen, vil oplyse, hvor stort løsesumskravet var, men beløbene er oftest enorme. De kriminelle kræver oftest, at løsesummen skal udbetales i kryptovaluta som bitcoin, som er svær at spore.
»Der er langt flere af disse angreb, end vi hører om, og der er også langt flere virksomheder, der betaler løsesummen, simpelthen fordi konsekvenserne af, at kriminelle er i besiddelse af den mest sensitive information om dit firma, dets stærkeste og svageste sider, kan være nok til at true virksomhedens fortsatte eksistens,« siger Christian Schmidt, director i Deloitte.
Han fortæller, at de kriminelle er blevet langt mere sofistikerede, og at virksomheder oplever at blive afpresset igen og igen, når først skaden er sket.
»Hackergrupperne er kriminelle organisationer, der samarbejder. Nogle vil være eksperter i at bryde ind i dit 'telt'. De sælger så den information til en anden gruppe, der er specialister i at sprede angrebet, for at få mest muligt ud af det. Denne viden sælges så videre til specialister i at finde virksomhedens sensitive data og stjæle den, og alt dette bliver til sidst solgt til en gruppe, der er specialister i at udføre selve ransomware-angrebet og at få så mange penge som muligt ud af det,« siger Christian Schmidt fra Deloitte.
Ifølge ham er mange danske virksomheder slet ikke klædt på til at modstå den barske, globale virkelighed på internettet, hvor angrebene bliver hyppigere og farligere.
»Antallet af ransomware-angreb er kraftigt stigende og vil fortsætte med at være stigende det næste år. Selve løsesummen ved angrebene stiger også voldsomt og dermed også konsekvenserne for de ramte virksomheder. En analogi kunne være at bruge sikkerhedssele i bilen. Det gør vi jo allesammen uden at tænke over det, men det er en tilvænning. Hvis man nu er en virksomhed, der kører uden sikkerhedssele, så slår man sig meget mere,»siger Christian Schmidt til B.T.
På spørgsmålet, om han med den analogi vil sige, at selv kæmpestore internationale virksomheder kører uden sikkerhedssele, tøver cybersikkerhedseksperten lidt og svarer så: »Ja!«
