Det er lykkes de amerikanske myndigheder at genfinde de fleste af løsesummen på godt 27 millioner kroner, som blev betalt til de forbrydere, der fik olieforsyningsselskabet Colonial Pipeline til at lukke deres servere tilbage i maj.

Forbryderne kalder sig DarkSide, og amerikanerne regner med, at de er fra Østeuropa, muligvis Rusland.

Angrebet betød svigtende benzinforsyninger i staterne på den amerikanske østkyst i adskillige dage. Det skriver BBC.

Ifølge firmaet Colonial Pipeline sørger deres forsyningsdel for 45 procent af østkystens forsyninger af diesel, benzin og jetbrændstof.

Lisa Monaco taler om det angreb, som DarkSide lavede mod Colonial Pipeline, ved en pressekonference den 7. juni 2021.
Lisa Monaco taler om det angreb, som DarkSide lavede mod Colonial Pipeline, ved en pressekonference den 7. juni 2021. Foto: POOL
Vis mere

Mandag sagde chefanklager Lisa Monaco, at efterforskerne havde 'fundet og sikret sig' 63,7 bitcoin til en værdi af 2,3 millioner dollar. Det er størstedelen af de penge, der blev betalt som løsepenge til forbryderne.

Siden løsepengene blev betalt, er værdien af bitcoin faldet dramatisk.

Det har eller været den amerikanske regerings politik ikke af betale forbrydere nogen penge. Det kan få dem til at begå yderligere angreb i fremtiden.

Handelsminister Gina Raimondo sagde i søndags, at præsident Biden ville tage emnet op med den russiske præsident, Vladimir Putin, når de skal mødes senere på måneden.

Der er ikke mere benzin på denne benzintank i Atlanta, Georgia, USA den 12. maj 2021.
Der er ikke mere benzin på denne benzintank i Atlanta, Georgia, USA den 12. maj 2021. Foto: ERIK S. LESSER
Vis mere

Joseph Blount, der er chef for Colonial Pipeline, siger i en udtalelse, at firmaet er glad for FBIs 'gode arbejde og professionalisme', der hjalp til med at redde så stor en del af løsepengene.

»At man kan holde cyberkriminelle ansvarlige, og at man kan forstyrre det økosystem, der lader dem operere, er den bedste vej til at stoppe deres fremtidige angreb,« tilføjede han.

Justitsministeriet i USA er ikke meget for at frigive oplysninger om deres metode til at finde frem til pengene. Det eneste, de siger, er, at den 'private nøgle' til de kriminelles bitcoin-tegnebog er 'i FBIs hænder'.

Med dette password kan FBI simpelthen logge sig på og sende de digitale møntenheder til en anden tegnebog, som de selv kontrollerer.

Her ses de normalt fyldte tanke ved Colonial Pipeline's Dorsey Junction Station i Woodbine, Maryland, USA.
Her ses de normalt fyldte tanke ved Colonial Pipeline's Dorsey Junction Station i Woodbine, Maryland, USA. Foto: DREW ANGERER
Vis mere