En mand har barrikaderet sig i en lejlighed på Hisingen i Göteborg.

Her holder han mindst en person som gidsel, som han truer med kniv.

Det oplyser det svenske politi på deres hjemmeside.

Ifølge politiet, så er det lykkedes en person at komme ud af lejligheden og slå alarm.

Politiet har en aktionsstyrker på stedet og de forhandler i øjeblikket med gerningsmanden.

»Gerningsmanden er ikke sikret,« skriver politiet på deres hjemmeside omkring klokken 20.00.

»Det er stadig en igangværende indsats. Vi har ikke opnået nogen succes med forhandlingerne men alligevel formået at holde en dialog,« siger Morten Gunneng, vagtchef ved politiet ifølge Aftonbladet.

Ifølge ham er det svært at forklare motivet til mandens handlinger.

Klokken 22.45 er operationen stadig i gang.

»Det er en fastfrosset situation. Men vi har al tid i verden,« siger Göran Carlbom, vagthavende.

Politiet er tavse om, hvad de involverede har i forhold til hinanden. Intet tyder på, at nogen er kommet til skade.

På nuværende tidspunkt er hændelsen klassificeret som ulovlig frihedsberøvelse.

B.T. følger sagen.