En mand, der søndag aften blev knivstukket i Roskilde, er ikke livstruende såret. Politi søger gerningsmand.

En yngre mand blev søndag aften stukket med en kniv ved Roskilde Station.

Det oplyser Henrik Olesen, vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Offeret har fået et knivstik i skulderen. Han er bragt på hospitalet til behandling og er ikke livstruende såret, fortæller vagtchefen til Ritzau.

Vagtchefen bekræfter ligeledes episoden over for B.T.:

»Manden er selv taget på hospitalet og er uden for livsfare,« siger vagtchef Henrik Olesen til B.T.:

»Der er ingen anholdt i sagen, men vi arbejder på det.«

Politiet fik anmeldelsen klokken 20.14 og er omkring klokken 22 fortsat til stede ved stationen og leder efter gerningsmanden, som politiet mener at vide, hvem er.

Den mistænkte er ligeledes en yngre mand.

Selvom politiet fortsat er til stede ved stationen, er togtrafikken ikke påvirket.