Den afdøde amerikaner Jeffrey Epstein og hans veninde Ghislaine Maxwell brugte hans private caribiske ø til at holde orgier i.

Engang fløj han en gruppe europæiske piger til øen, for at de kunne opfylde hans seksuelle fantasier.

Det hævder en person i et nyligt offentliggjort retsdokument, skriver New York Post.

Virginia Giuffre, som tidligere har bekyldt både Epstein og Maxwell for at misbruge hende, har givet et detaljeret beskrivelse af parret i et vidneudsagn i en civilsag mod Maxwell fra 2016.

Ghislaine Maxwell og Jeffrey Epstein.
Ghislaine Maxwell og Jeffrey Epstein. Foto: LAURA CAVANAUGH, HANDOUT
Vis mere

Giuffre sagde i vidneskranken, at Maxwell havde sex med pigerne og kvinderne foran hende. Hun troede, at nogle af pigerne var 15 år gamle.

»Der var bare en sværm af piger,« fortalte Giuffre Maxwells advokat, da han spurgte, om hun kunne navngive nogle af de piger, som Maxwell havde sex med.

»Der var blondiner, der var brunetter, der var rødhårede. Alle sammen smukke piger. Jeg vil tro, at de var mellem 15 og 21 år.«

Da hun blev spurgt om, om hun havde set Maxwell have sex med andre kvinder, sagde Giuffre: »100 procent.«

Advokaten David Boies ankommer med sin klient Virginia Giuffre.
Advokaten David Boies ankommer med sin klient Virginia Giuffre. Foto: Shannon Stapleton
Vis mere

Øen Little Saint James, hvor det hele foregik, er en af De Amerikanske Jomfruøer. Jeffrey Epstein ejede Little Saint James.

»Øen er et sted, hvor orgier var noget, der fandt sted næsten hele tiden. Og igen, så er det nærmest umuligt at vide hvor tit,« sagde Virginia Giuffre.

Ifølge hende havde Maxwell sex med kvinderne over hele øen. I en svimmingpool, nær strande og i små hytter.

»En specielt begivenhed skiller sig ud. Modeller blev fløjet ind, og vi holdt orgier ved poolen.«

Ghislaine Maxwell tegnet, mens hun lytter til dommeren 14. juli 2020.
Ghislaine Maxwell tegnet, mens hun lytter til dommeren 14. juli 2020. Foto: JANE ROSENBERG
Vis mere

Kvinderne talte et europæisk sprog, som hun mente var russisk eller tjekkisk.

Maxwell er blevet sigtet for mened for at lyve under ed. Hun er også blevet sigtet for at skaffe Epstein sexslaver, men hun har erklæret sig uskyldig i alle sigtelser.