En mand fra Kansas, USA, fik en lussing af bruden, da han kom uanmeldt til hendes bryllupsreception i byen Eau Claire, Wiscounsin, skriver avisen nypost.com.

Ifølge politiet gav den nygifte ham en på siden af hovedet, da den 25-årige William A. Dickinson pludselig mødte op til receptionen fredag.

Han var også særdeles pågående overfor to teenagepiger, rapporterer avisen Lacrosse Tribune.

William Dickinson og en kollega havde tilbragt tiden med at drikke på en hotelbar, da de besluttede, uanmeldt at køre til bryllupsreceptionen - i det håb at de kunne få 'noget på den dumme' - ifølge den politirapport, som The Smoking Gun har fået fat på.

Gæsterne fik hurtig øje på Dickinson, som virkede malplaceret på dansegulvet, kun iført en T-shirt og cowboybukser.

Han forsøgte at danse med en 17-årig pige og en på 18, hvorefter han fortsatte med at berøre dem på en måde, som ingen gentleman ville gøre.

Dickinson blev vred, da en pige på bare 14 år fortalte ham et par sandheder, og han begyndte at forlade stedet. Han ramte dog ud efter den første person, han fik øje på - og det var brudens far.

Til sidst kom bruden over til Dickinson, som undskyldte, idet han sagde, at han ikke håbede, at han havde ødelagt festen. Det formidlede imidlertid ikke den vrede brud, som svingede næven.

»Dickinson sagde, at han formentlig fortjente det,« sagde politiet.