Det hele begyndte med en folkeskolelærer, som viste tegninger af profeten Muhammed i undervisningen. Det førte senere til, at han blev halshugget på åben gade.

Mens det brutale drab sendte chokbølger gennem Frankrig, har brugen af satiretegningerne igen antændt et oprør i dele af den muslimske verden.

Det er ny benzin på bålet i en konflikt, som også Danmark kender, og det er formentlig ikke sidste gang, at den ender med at koste menneskeliv.

»Der kommer nok flere af den type angreb igen på grund af Muhammedtegningerne,« siger Sune Haugbølle, som er mellemøstforsker og lektor i Globale Studier ved Roskilde Universitet.

Klokken 9 gik en bevæbnet mand ind i Notre Dame-kirken i centrum af Nice og angreb flere personer med en kniv. Tre blev dræbt – herunder en kvinde, som fik halsen skåret over. AFP.
Klokken 9 gik en bevæbnet mand ind i Notre Dame-kirken i centrum af Nice og angreb flere personer med en kniv. Tre blev dræbt – herunder en kvinde, som fik halsen skåret over. AFP. Foto: VALERY HACHE
Vis mere

Den forudsigelse er formodentlig allerede blevet til virkelighed. Torsdag morgen er en kvinde blevet halshugget og mindst tre personer dræbt i et muligt terrorangreb i Nice.

Frankrig står med en forhøjet terrortrussel samtidig med, at mange tusinde muslimer verden over fordømmer landet og dets præsident, Emmanuel Macron, hvis billede er blevet brændt af og trådt på under store demonstrationer.

Han er blevet ansigtet på 'fjenden', fordi han har forsvaret brugen af karikaturtegningerne, som førte til drabet på skolelæreren Samuel Paty i midten af oktober.

Den franske præsident har dog gjort meget mere end stå fast på ytringsfriheden. Han har sat foden ned over for det voksende muslimske parallelsamfund, som han vil bekæmpe med en række love og handlingsplaner. Det, der fra den modsatte side af bordet i stedet opleves som et 'angreb på islam'.

Aktivister og støtter af det muslimske politiske parti Islami Oikya Jote demonstrerer mod Frankrig i Dhaka, Bangladesh. 28 oktober. REUTERS.
Aktivister og støtter af det muslimske politiske parti Islami Oikya Jote demonstrerer mod Frankrig i Dhaka, Bangladesh. 28 oktober. REUTERS. Foto: MOHAMMAD PONIR HOSSAIN
Vis mere

Det understreger de hårde udtalelser fra store dele af den muslimske verden og de mange billeder af Frankrigs flag i flammer.

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, har opfordret til boykot af franske varer og sagt, at de vestlige lande er i gang med at 'genoptage korstoget'.

Malaysia, hvor størstedelen af befolkningen er muslimer, har også harceleret mod en betændt retorik og provokation mod islam.

I Pakistan har store folkemængder demonstreret, og det samme er sket i Bangladesh med op mod 40.000 mennesker på gaden mod Frankrig.

Op mod 40.000 mennesker gik på gaden i Dhaka i Bangladesh for at fordømme Frankrig. 27. oktober. AFP.
Op mod 40.000 mennesker gik på gaden i Dhaka i Bangladesh for at fordømme Frankrig. 27. oktober. AFP. Foto: MUNIR UZ ZAMAN
Vis mere

Mens nogle lande som Marokko og Saudi-Arabien har været mere moderate i deres udtalelser, har Tjetjeniens leder, Ramzan Kadyron, udtalt, at den franske præsident skaber yderligere radikalisering.

'Du presser folk ud i terrorisme... du giver dem intet valg ved at skabe betingelserne for voksende ekstremisme hos unge,' skrev Kadyron på sociale medier.

Også palæstinensere er gået på gaden mod Frankrig, og Iran har kaldt 'en fornærmelse mod profeten en fornærmelse mod alle muslimer'.

På trods af den voldsomme kædereaktion af vrede er det ikke alle muslimske lande, der har lovet bål og brand.

»Erdogan havde allerede en konflikt med Frankrig på andre fronter, så det gav god mening at score point ved at eskalere situationen nu,« siger Sune Haugbølle.

»I den saudiarabiske verden kan der også være vrede, men deres ledere er ikke gået ind i en retorisk konflikt og eller har opfordret til boykot af varer. De er for afhængige af Frankrig og ønsker ikke en diplomatisk konflikt.«

Det samme er tilfældet med Libanon, som er dybt afhængig af Macron og Frankrigs hjælpepakker.

Fra flere sider er den nuværende konflikt blevet kaldt en ny Muhammedkrise, men ifølge Sune Haugbølle er det nærmere en fortsættelse af situationen i 2006, der nu igen er blusset op.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, viser sin respekt ved Samuel Patys kiste. Den 47-årige historielærer blev dræbt på grund af Muhammedtegningerne, som han havde vist i forbindelse med undervisningen. AFP.
Den franske præsident, Emmanuel Macron, viser sin respekt ved Samuel Patys kiste. Den 47-årige historielærer blev dræbt på grund af Muhammedtegningerne, som han havde vist i forbindelse med undervisningen. AFP. Foto: FRANCOIS MORI
Vis mere

I Frankrig har Emmanuel Macron erkendt, at man selv har været med til at skabe splittelsen og ghettoiseringen i landet.

Men han har også gjort det klart, at man bliver nødt til at gøre op med den radikale islamisme og separatisme.

»Folk er chokerede over drabet. Der er en stemning af, at nok er nok,« siger Sune Haugbølle.

»Front National spøger også i baggrunden, og Macron bliver nødt til at vise, at han kan sætte handling bag ordene.«

Den kamp, som Macron nu tager, består blandt andet i en større kontrol med foreningslivet, hvor religiøs indoktrinering kan ske, og muslimske friskoler.

Udenlandske imamer bliver også gradvist udelukket for i stedet at skabe en fransk imamuddannelse.