Videnskabsfolk afslørede i onsdags, at de har opdaget fossilerne af en 43 millioner år gammel og hidtil ukendt firbenet hval i Egypten.
Den kan formentlig hjælpe til med at afklare, hvordan hvalerne udviklede sig fra at være amfibiedyr til de store dyr, man kender fra havene i dag.
Den nyfundne hvalart hører til gruppen Protocetidae, en gruppe af uddøde hvaler, der optræder omkring midten af den forvandling, hvalerne har haft fra amfibiedyr til havdyr. Det oplyser det egyptisk ledede hold af videnskabsfolk.
Fossilet blev gravet ud i den vestlige del af den egyptiske ørken. Det er et område, der engang var dækket af havet – og det har tidligere budt på en masse fund, der viser hvalernes udvikling. Det skriver Reuters.
Den nye hval er blevet navngivet Phiomicetus anubis, og den havde en kropslængde på circa tre meter. Den vejede omkring 600 kg og var med høj sandsynlighed et af de store rovdyr, siger videnskabsfolkene.
Hvalens delvise skelet afslørede den som en af de mest primitive arter, der kendes fra Afrika.
»Phiomicetus anubis er en særdeles vigtig ny hvalart, og det er en kritisk opdagelse for både den egyptiske og den afrikanske palæontologi,« siger Abdullah Gohar.
Gohar er fra Mansoura University Vertebrate Palaeontology Centre (MUVP), og han har skrevet artiklen om hvalen, der netop er offentliggjort.
På trods af de nylige fossilfund er det store billede af den tidlige hvaludvikling i Afrika stadig et mysterium, fortæller researcherne.
Arbejdet i regionen har potentiale til at afsløre nye detaljer om forvandlingen fra amfibiedyr til de fuldstændige hvaler, der lever i dag.
I de hvide klipper, der ligger i Egyptens Fayum Depression, »er der fundet alt fra resterne af en semiakvatisk krokodillelignende hval til rester af fuldkomne akvatiske hvaler«, siger Mohamed Sameh, der er medforfatter på rapporten.
