For 14. gang har forældrene til den forsvundne, engelske pige Madeleine McCann måtte holde jul og nytår uden deres datter.

Men forældrene har ved starten på det nye år ikke opgive håbet om at finde frem til Maddie.

Det fremgår ifølge engelske Mirror af en nytårshilsen fra Maddies forældre, som også noterer, at corona-restriktionerne har hæmmet efterforskningen af datterens forsvinden.

»Forståeligt nok er efterforskningen for at finde Madeleine blevet tvunget til sætte tempoet lidt ned på grund af pandemien.«

Maddies forældre Kate og Gerry McCann med et computerskabt foto af deres forsvundne datter, som man formodede, at hun ville have set ud i 2012. Arkivfoto.
Maddies forældre Kate og Gerry McCann med et computerskabt foto af deres forsvundne datter, som man formodede, at hun ville have set ud i 2012. Arkivfoto. Foto: ANDREW WINNING
Vis mere

»Den er dog ikke stoppet, og håbet, energien og beslutsomheden for at finde hende og afdække sandheden bliver ved med at være standhaftig,« skriver parret i deres nytårshilsen.

Forældrene benytter samtidig anledningen til at takke venner og støtter for deres opbakning - ikke mindst i det forgangne »skod-år«, som de »ikke ønsker at huske, men vil have svært ved at glemme«. Blandt andet fordi de begge mistede en forælder i 2020.

»Der er ingen tvivl om, at 2020 har været hård for de fleste mennesker - og ofte foruroligende - med så meget tab, bekymring og isolation. På trods af at vi mistede en forælder hver, er vi opmærksomme på, at vi har været mere heldige end mange med vores familieenhed derhjemme og job at gå til,« noterer forældrene.

De er begge 52 år og er også forældre til tvillingerne Sean og Ameile på 15 år. Forsvundne Madeleine vil i dag være 17 år, hvis hun stadig er i live.

Den tre-årige Madeleine McCann lå og sov med sine mindre søskende på et portugisisk hotelværelse i Algarve, da hun 3. maj 2007 sporløst forsvandt. Hendes forældre sad på en nærliggende restaurant.
Den tre-årige Madeleine McCann lå og sov med sine mindre søskende på et portugisisk hotelværelse i Algarve, da hun 3. maj 2007 sporløst forsvandt. Hendes forældre sad på en nærliggende restaurant. Foto: HANDOUT
Vis mere

Madeleine McCann forsvandt fra sin seng, mens hun sammen med sine tvillingesøstre sov 3. maj om aftenen i 2007 i et hotelkompleks i Praia de Luz på den portugisiske sydkyst.

Imens spiste hendes forældre på en restaurant 50 meter derfra. Forældrene og deres vennepar skiftedes til at se til børnene hver halve time, men da Madeleine McCanns mor, Kate McCann, kom ind på værelset omkring klokken 22, var den lille pige væk:

I tiden efter den lille piges forsvinden mistænkte det portugisiske politi blandt andet forældrene, Kate og Gerry McCann, for Madeleines forsvinden.

Forældrene nægtede dog hårdnakket og anklagede politiet for ikke at tage eftersøgningen seriøst. Det hele endte med, at den britiske efterretningstjeneste Scotland Yard flere gange efterforskede sagen – dog uden resultat. Blandt andet gennemtrawlede 37 Scotland Yard-detektiver alle dokumenter, hvilket løb op i en 120 millioner kroner dyr efterforskning.

Den 43-årige tysker Christian B. har siden i sommer været den hovedmistænkte i Madeleine McCann-sagen.
Den 43-årige tysker Christian B. har siden i sommer været den hovedmistænkte i Madeleine McCann-sagen.
Vis mere

Og i sommer kom tysk politi så med en nyhedsmæssig bombe i sagen. Ifølge den tyske statsanklager fra Braunschweig Hans Christian Wolters er tysk politi »meget sikker« på, at den 43-årige tysker Christian Brueckner er ansvarlig for at have bortført og dræbt den lille pige i Portugal i 2007.

Den 43-årige tysker, der allerede har fået 17 domme for blandt andet voldtægt, overgreb på mindreårige, besiddelse af børneporno, røveri, indbrud og narkotikabesiddelse, boede på Algarvekysten i Portugal fra 1996 til 2007.

»Vi har ikke liget eller dele af liget, men vi har stærke nok beviser til at fastslå, at vores mistænkte slog Madeleine McCann ihjel,« har anklageren tidligere sagt.