Den forsvundne britiske rygsækturist Catherine Shaws nøgne krop blev i går fundet nær en bjergtop i Guatemala i centralamerika.

Hun havde været forvunden i en uge, inden hun blev fundet, bare lidt over tre km fra hendes hotel.

Den 23-årige forsvandt tidligt tirsdag morgen i sidste uge, og hun havde en lille gråhvid hundehvalp med sig.

De lokale var overbevist om, at hun gik op ad en bjergtop, for at se solen stå op over det smukke landskab ved søen Atitlan.

Hendes nøgne krop blev fundet nær en farlig, stenfyldt sti, der fører op mod toppen. Der var tegn på, at nogen havde slået mod hendes krop, ifølge den engelske avis Mailonline.

Hun blev fundet i en grotte nær stien, godt tre km fra hendes hotel Mayachik i landsbyen San Juan La Laguna.

Efterforskere skal nu undersøge, om der er foregået noget kriminelt i forbindelse med hendes død.

Både hendes jakke og den lille hund var dage i forvejen blevet fundet i nærheden.

Catherine Shaws jakke blev fundet godt to km fra hotellet.
Catherine Shaws jakke blev fundet godt to km fra hotellet. Lucie Blachman Trust

Hjemme i England var Catherine Shaws forældre meget bekymrede for hende. Hendes far, Tarquin Shaw, er allerede landet i det centralamerikanske land.

Der er oprettet en Facebookside og en efterlysningsside på LucieBlachmanTrust.

Søndag aften blev et eftersøgningshold organiseret, og de fandt snart hendes jakke, godt to km fra hotellet.

Den var let at genkende, uldjakken med pink og cremede farver.

Hundehvalpen, som Catherine Shaw havde med sig, da hun forsvandt, blev fundet nær toppen af bjerget fredag.

Catherine Shaw.
Catherine Shaw. Lucie Blachman Trust

»Den var ok, en lille smule underernæret og den hylede,« sagde den 37-årige amerikaner Amy Farrow, som hjalp til med eftersøgningen.

På hotellet hævder ejeren, en østriger, som ikke ville opgive sit navn, at hun har set Catherine Shaw dele hashkager ud til gæsterne, inden hun forsvandt.

Hun fik også selv fået et par kager, og det gik ikke godt.

Hun fik mareridt og hallusinationer efter at havde spist kagerne.

Hotellet vil forøvrigt ikke have narko inden for dørene.

Catherine Shaw.
Catherine Shaw. Facebook / Catherine Shaw

Hotelejeren havde efter sigende forsøgt at bortvise Catherine Shaw, efter hun angiveligt delte hashkager ud.

Shaw begyndt sin rejse sidste september med at besøge USA og Mexico, inden hun rejste til Guatemala for få uger siden.