Paris. Over 1,5 million pingviner er blevet opdaget på fjerntliggende øer i Antarkitis, skriver AFP.

- Pingvinerne er blevet opdaget på Danger Islands i den østlige del af Antarktis, oplyser overraskede forskere fredag.

Det er adeliepingviner, som er en art, der er lidt mindre end kejser- og kongepingvinerne. Adeliepingvinerne er også langt mere livlige.

Kun 160 kilometer længere mod vest er bestanden af adeligpingviner faldende på grund af smeltende ishave, som menes forårsaget af global opvarmning.

/ritzau/AFP