Det er ikke plottet fra en Godfather-film eller scener fra Mexicos narkokarteller. Denne historie stammer fra en hollandsk retssal i denne uge:
Forestil dig en kvinde, som syr en hemmelig båndoptager ind i sin bh, optager sine samtaler med sin gangster-bror og derefter går under jorden og vidner mod ham i en retssag, der ender med at sætte ham bag tremmer for livstid.
Så har du i korte træk fortællingen om Willem Holleeder, der forleden blev fældet af sin søster.
Selv om Astrid Holleeder beskriver sin storebror som 'fantastisk', og selv om hendes vidneudsagn kan koste hende livet, var det ikke mindst takket være hendes skjulte lydoptagelser, at en domstol torsdag kunne dømme Hollands mest berømte gangster til fængsel på livstid.
I Holland kalder de ham 'Næsen' – 'De Neus' – og når man ser billeder af ham, forstår man hvorfor:
Hans ansigt prydes af et imponerende snudeparti, som giver hans ellers anonyme udseende et let genkendeligt og karakteristisk træk.
Hele sit voksne liv har den nu 61-årige Willem Holleeder da også haft næsen i ting, der ikke tåler dagens lys.
Han er kendt som Hollands mest 'berømte' gangster og en kendt skikkelse i den kriminelle underverden.
Hans navn kom første gang på alles læber, da han i begyndelsen af 80'erne var med til at kidnappe direktøren for Heineken, Freddy Heineken, og dennes chauffør.
Alligevel har han gennem årene været en vellidt person i offentligheden:
Folk ville fotograferes med ham. Kendisser ville ses med ham, og tit råbte folk efter ham, når han kom kørende på sin scooter. De ville have autografer.
Torsdag blev han så dømt for at stå bag fem lejemord mellem årene 2002 og 2006 – det ene var på hans egen svoger, som i sin tid var med i kidnapningen af bryggerikongen.
»Hvis du taler i fem minutter med ham, så kan du lide ham, selvom du ved, han har begået en masse kriminalitet. Efter 10 minutter så tror du ikke længere på, hvad jeg har sagt om ham. Efter 15 minutter så tror du, jeg er sindssyg, fordi han er fantastisk,« siger søsteren Astrid Holleeder i et interview med britiske BBC.
Her forklarer hun også, hvorfor hun begyndte at optage deres samtaler og til sidst valgte at angive sin egen bror.
»Noget måtte ske for at stoppe ham.«
Det var nu ikke, fordi Willem Holleeder ikke fattede mistanke til sin søster. Hver gang de mødtes, kropsvisiterede han hende, og derfor fik hun syet specialdesignet optageudstyr ind i sine bh'er og skjorter.
Retssagen har med sine 17 måneder været en af de længste i Hollands historie, og sikkerheden omkring retten har været enorm.
Både hvad angår selve retslokalet og de biler og det personale, der har fragtet Holleeder til og fra retten.
Under hele forløbet har søsteren levet under jorden, og resten af livet må hun kigge sig over skulderen og leve med angsten for, at broderen tager hævn.
Selv om han nu sidder bag tremmer, frygter hun, at han vil få nogle til at dræbe hende – den slags har han jo tidligere bevist, at han er i stand til.
Og selv om han ikke skulle ønske sin søster død, så ved hun, er der er mange andre i den kriminelle verden, der er villige til at slå hende ihjel for at imponere broderen.
»Jeg ved, han vil slå mig ihjel. Og jeg bebrejder ham ikke. I løbet af en dag er der mange øjeblikke, hvor der kan komme nogen og skyde dig. Den fornemmelse er der altid. Jeg føler mig som en judas. Jeg forrådte ham,« siger Astrid Holleeder til BBC.
