Du kender dem som nogen af de største konkurenter inden for fast food. McDonald's og Burger King.

»Vi ved det, vi troede heller aldrig, vi ville sige det her,« lyder det dramatisk i et tweet fra Burger Kings britiske Twitter-konto.

I tweetet opfordrer de nemlig britiske kunder til at købe mad på McDonald's, og ikke nok med det, så opfordrer de også til at købe mad fra KFC, Subway, Domino's og mange andre restaurantkæder. Der er dog en større mening bagved opfordringen.

»Vi troede aldrig, vi ville spørge om hjælp til det her, men restauranter og medarbejdere har virkelig brug for hjælp i dette øjeblik.«

Coronakrisen kradser for alvor i England, og store dele af samfundet ser ud til at blive ramt af hårde restriktioner. Lige nu forventer englænderne at være lukket ned til starten af december.

»Hvis du gerne vil hjælpe til gennem krisen, så forkæl dig selv med måltider gennem levering, takeaway eller drive-in. At bestille en Whopper fra Burger King er bedst, men at bestille en Big Mac fra McDonald's er nu ikke så slemt endda.«

I følge CNN Business har de fleste restauranter lukket under den kommende lockdown, borset fra takeaway og levering til hjemadresser.

I skrivende stund har ingen af de nævnte restaurantkæder stemt i Burger King-koret om at hjælpe andre kæder i nød.