De vietnamesiske luftfartsmyndigheder har delt bøder ud til landets lavprisflyselskab Vietjet.
Bøderne falder fordi en flok stewardesser optrådte i bikinier, da de fløj landsholdets U23-hold i fodbold hjem fra en turnering i Kina.
Netop U23-holdet fik en heltemodtagelse, da det fløj hjem søndag. Det, selv om finalen i Kina, blev tabt knebent til Uzbekistan i den asiatiske cup. Det skriver Straits Times.
»Hvem har ladet disse chimpanser på flugt byde U23 holdet velkommen hjem?«, skrev Facebook-brugeren Ngoc Nhung, efter at billederne var begyndt at poppe up på de sociale medier.
På billederne ses de bikiniklædte stewardesser tage opstilling ved siden af de unge spillere; og specielt en af dem, ser ikke imponeret ud.
»Vil du omdøbe Vietjet til 'Vietjerk' eller 'Vietsex'«, skrev Nhung i sin Facebook-opdatering, som var adresseret Vietjets chef, Nguyen Thi Phuong Thao.
Thao var hurtig til af undskylde sine medarbejderes opførsel i et Facebook-opslag søndag.
»Det var improviseret af vores kabinepersonale, og det er ikke noget, vi står inde for,« sagde chefen, som forøvrigt er Vietnams første kvindelige millardær.
Luftfartsmyndighederne i Vietnam gav Vietjet en bøde på 40 millioner dong (godt 23.000 kroner, red.), mens flyets førstestewardesse får en bøde på 4 millioner dong.

