Søndag aften er et passagerfly på vej mod Københavns Lufthavn fra Bangkok sikkerhedslandet i Moskva.

Det bekræfter pressevagt hos Københavns Lufthavn Sarah Emborg over for B.T.

Det er desværre det eneste, hun kan fortælle i skrivende stund om situationen.

Hverken årsagen til sikkerhedslandingen eller antallet af danskere om bord Thai Airways-flyet kan hun oplyse. Hun henviser til flyselskabet. Hvis man er i tvivl om, hvad en sikkerhedslanding er, forklarer hun følgende:

Siden sikkerhedslandingen har flyets passagerer ventet på mere information om situationen - hidtil forgæves.
Siden sikkerhedslandingen har flyets passagerer ventet på mere information om situationen - hidtil forgæves. Foto: Privat
Vis mere

»Når man foretager en sikkerhedslanding, betyder det, at man på den ene eller anden måde er usikker på, om der er noget, man skal tjekke op på. De fleste gange sker det uden problemer,« siger hun og slår fast:

»Det er for at være på den sikre side.«

Én af de danskere, der sad i flyet, var Frantz Pedersen. Han beskriver over for B.T., at der har været problemer med brændstofforsyningen, hvorfor flyet blev omdirigeret til Moskva. Det forklarede kaptajnen først på thai, dernæst på engelsk.

Frantz Pedersen sad selv og så en film, da de fik meldingen.

Kender du noget til sagen? Kontakt redaktionen på 1929@bt.dk

'Jeg synes, folk har taget det meget stille og roligt. Har ikke oplevet surhed, bare lidt usikkerhed, også fordi nogle skal på arbejde i morgen,' skriver han fra lufthavnen i Moskva.

Passagererne har endnu ikke fået nærmere besked om, hvad der nu skal ske.

B.T. arbejder på at få en kommentar fra Thai Airways.