Et gys ramte mandag den tyske by Hannover, da man pludselig finder en bombe fra 2. Verdenskrig.
Det er en 250 kilo tung bombe, der ikke er eksploderet, som gør, at man pludselig beslutter at evakuere 15.000 borgere.
Borgerne vil være evakueret indtil sent på aftenen, skriver France24.com.
Det sker af og til, at man evakuerer dele af byer, fordi man finder gamle bomber, som endnu ikke er eksploderet.
For to år siden blev man nødt til at evakuere 65.000 borgere i Frankfurt.
Det var fordi, man fandt en gammel britisk bombe fra 2. Verdenskrig, som vejede 1,4 tons.
Det vurderes af eksperter på det tyske medie Der Spiegel, at omkring hver tiende bombe, som blev smidt over Tyskland i løbet af krigen, aldrig gik af.
Tidligere på sommeren fandt man en lignende bombe nær den berømte Alexanderplatz i Berlin.



