Hvis man kunne rejse tilbage til 1944 og gå i en tur i en af Nazitysklands koncentrationslejre, havde man formentlig set den omvendte røde trekant.
76 år senere dukkede den røde trekant op et helt andet sted. I et Facebook-opslag fra USAs præsident.
Men en række opslag med den røde trekant blev for godt en uge siden for meget for den sociale mediegigant.
Ganske opsigtsvækkende valgte Facebook, der gentagne gange har nægtet at fjerne stødende og usandt materiale, at slette de forskellige opslag med den omvendte røde trekant. Forklaringen lød, at Facebook ikke tillader hadefulde symboler på sin platform.
»Vi tillader ikke symboler, der repræsenterer hadefulde organisationer eller hadefulde ideologier, med mindre de bliver lagt op for at fordømme dem. I det her tilfælde så vi netop det, og hvis vi ser, at det symbol bliver brugt, så handler vi,« sagde Nathaniel Gleicher, chefen for Facebooks sikkerhedspolitik, i en høring i Repræsentanternes Hus.
I gentagne opslag – både almindelige og sponsorerede – blev den røde omvendte trekant brugt af Trump-kampagnen.
Opslagene blev delt af Facebook-siden for Trumps genvalgskampagne, præsidentens egen side og vicepræsident Mike Pences side.
Der var ikke tale om et tilfælde. Der var tale om mange.
Og kritikken kom hurtigt. Blandt andet fra den progressive jødiske organisation Bend the Arc.
'USAs præsident fører kampagne for at blive genvalgt med et nazistisk koncentrationslejr-mærke. Nazister brugte den røde trekant til at markere politiske fanger og folk, der reddede jøder. Trump og republikanerne bruger det til at gå efter millioner af demonstranter,' lød det med henvisning til, at opslagene med trekanten omhandlede Antifa, hvis sympatisører var med til at demonstrere mod politivold efter George Floyds død.
I alt blev 88 opslag taget ned af Facebook. Den beslutning har runget over store dele af verden.
Historien om den omvendte røde trekant er nemlig brutal.
Tusindvis af fanger i blandt andet Auschwitz, Dachau og Sachsenhausen fik den påsyet brystet eller ærmet af deres blå- og hvidstribede fangedragt. Det var symbolet for politiske fanger.
Mindst 25.000 politiske fanger sad i nazisternes koncentrationslejre allerede, da 2. Verdenskrig brød ud. Og tusindvis flere kom til. Alle med den omvendte røde trekant på tøjet.
Hos Trump-kampagnen har en talsperson været ude at afvise, at den røde trekant blev brugt som et symbol på støtte til det yderste højreorienterede miljø i USA. I stedet, lød forklaringen, skulle den være et symbol for den antifacistiske og antinazistiske bevægelse Antifa, som Trump har erklæret krig mod.
Trump-kampagnens svar blev fulgt af et link til den tyske onlinehandel Spreadshirt, hvor man kan købe Antifa-produkter. Og her fremgår det ifølge The Guardian, at man kan få printet Antifa-produkter med netop en omvendt rød trekant.
Antifa bruger dog typisk et logo med et sort og et rødt banner - det ene ovenpå det andet. Et andet symbol på Antifa er tre pile, der peger skråt ned mod venstre. Den omvendte trekant er yderst sjælden.
Det er langtfra første gang, præsident Trump og hans nærmeste er blevet taget i at gøre ting, der kan anses som flirtende med den yderste højrefløj.
Et af de mere markante tilfælde skal man tilbage til 2017 for at finde.
Bystyret i Charlottesville, Virginia havde besluttet at fjerne monumenter fra sydstatstiden. Det fik hundredvis af hovedsageligt unge, hvide mænd til at demonstrere i byens gader. Med nazihilsner, fakler og Ku Klux Klan-symboler var byen en kedel, da moddemonstranter med blandt andet Antifa i front gik i kamp med de hvide unge mænd i byens gader.
Det hele kulminerede, da en nynazist valgte at køre ind i en moddemonstration med sin bil. 32-årige Heather Heyer blev dræbt.
Donald Trump blev efterfølgende bedt om en kommentar til det, der var foregået i byen.
Efter at have ladet et svar vente på sig, skete der endelig noget, da Trump udtalte, at der var 'nogle meget fine personer' blandt de demonstrerende tilhængere af hvidt overherredømme.
Om Trump og hans kampagne bevidst forsøger at gøre sig til for den yderste højrefløj i USA, er der ikke bevis på. Men flere medlemmer af netop den yderste højrefløj har ifølge New York Times tolket det således.
Da Trump i 2015 bekendtgjorde, at han stillede op som præsidentkandidat, gik der ikke længe, før en usædvanlig støtteerklæring blev offentliggjort.
Netop den støtteeklæring havde formentlig dræbt ethvert momentum i alle andre kampagner.
Den kom fra det nynazistiske tidsskrift Daily Stormer og dennes stifter, Andrew Anglin. Han roste blandt andet Donald Trumps planer om at ville deportere latinamerikanere.
Og ikke længe efter kom en støtteerklæring fra David Duke. Den nu tidligere grand wizard – storvesir – i Ku Klux Klan opfordrede i sit radioprogram lytterne til at stemme på Donald Trump.
Tidligere republikanske præsidentkandidater har været hurtige til at frasige sig støtte fra den fløj. Men der skulle gå lang tid og et vist pres fra journalistisk side, før Donald Trump frasagde sig den støtte.
Under et liveinterview på CNNs 'State of the Union' sagde Trump:
»Jeg bliver nødt til at se nærmere på den gruppe (som David Duke er en del af, red.). Jeg mener, jeg ved ikke, hvilken gruppe du taler om. Du vil vel ikke have mig til at undsige en gruppe, jeg ikke kender noget til,« sagde Trump.
Senere i interviewet kom det så fra Trump: »Jeg undsiger det.«
