Han er en af verdens mest magtfulde mand – og formentlig også en af verdens rigeste.
Men hvor stor er Vladimir Putins formue egentlig? Lever han et ekstravagant liv som mange russiske oligarker? Og hvad kan han egentlig bruge pengene til, når han en dag er færdig som russisk præsident?
Han ses sjældent på luksusferie rundt omkring i verden, hans officielle løn lød i 2018 på lige omkring 8,6 millioner rubler svarende til 900.000 kroner årligt (før rublens voldsomme fald), og han ejer officielt et par gamle biler og en mindre lejlighed.
Alligevel regnes Ruslands præsident, Vladimir Putin, for at være en af verdens rigeste mænd med en formue, der er estimeret til 200 milliarder dollar svarende til 1.354 milliarder kroner.
Det har flere kilder ifølge LA Times og CNN gennem tiden vurderet.
En af dem er den amerikanske investeringsmand Bill Browder, der er skarp kritiker af Rusland.
»Putins store ursamling er flere gange hans egen løn værd,« fortalte Browder til CNN i 2018.
Dertil menes, at Putin ejer en luksusyacht til knap 700 millioner kroner, ligesom flere artikler beskriver, at Putin har et kæmpe palads kaldet 'Putins Palace' ved Sortehavet. Ingen af de to ting er dog beviseligt ejet af Putin. I stedet har den stenrige oligark og ven af Putin Arkady Rotenberg oplyst, at han ejer paladset.
Ifølge Rusland-ekspert Flemming Splidsboel, seniorforsker ved DIIS, er Putins formue svær at få overblik over:
»Men i bund og grund betyder det egentlig ikke noget, hvor meget han har, fordi udgangspunktet er lidt, at hele Rusland er hans.«
»Slottet ved Sortehavet er måske ikke Putins formelt, men det er ligegyldigt. Han har nogle oligarkvenner, der har fået fat i det via nogle stråfirmaer og stråmænd, og Putin har adgang til det på den måde, at det faktisk er ham, der bestemmer,« siger Splidsboel.
Han kender godt til tallet på de 200 milliarder dollar, der – hvis det er korrekt – bringer Putins formue på niveau med Tesla-ejer Elon Musk, der for øjeblikket er verdens rigeste mand.
Men de to formuer kan ikke sammenlignes, mener Splidsboel:
»Det er ikke sådan, så Putin har 200 milliarder dollar, der er hans et sted. Det er på en måde en ubegrænset adgang, han har, når han er autoriseret præsident på den måde, han er – men de er jo ikke hans, på samme måde som de 200 milliarder er Elon Musks,« siger han.
Modsat andre milliardærer er Putin ikke kendt for at leve en hæmningsløst ekstravagant livsstil.
»Han holder jo ikke ferie i Middelhavet på samme måde som andre rige. De gange, han har gjort det, er jo mange år siden, og der var det sammen med Berlusconi (Italiens tidligere premierminister, red.). Det var på en ø, der blev lukket af det italienske forsvar,« siger Splidsboel og forklarer, at der ikke er tradition for, at russiske og amerikanske præsidenter ferierer i udlandet.
»Putin har en anden livsstil end oligarkerne. Den er nok ikke så flashy, men den er ikke mindre udgiftskrævende,« siger Splidsboel.
En af Putins formodede udgifter så dagens lys ved lækket af Panama-papirerne, der gav næring til at tro, at han havde stået bag købet af en villa til 27 millioner kroner i Monaco til sin daværende elskerinde Svetlana Krivonogikh, som han også fik et elskovsbarn med.
»Ligesom andre oligarker bruger han stråmænd – også for at lejligheden for eksempel ikke bliver beslaglagt. De ved, at det er nogle lidt underlige penge, som de er kommet til, så derfor forsøger de nogle gange at holde det lidt ud i strakt arm,« siger Splidsboel.
Han vurderer, at Putins formue er langt større end oligarken Roman Abramovichs, der vurderes til at have en formue på 83 milliarder kroner.
»Putin er meget mere velhavende end Abramovich. Men det er ikke vigtigt, hvilken formue Putin har. Det vigtige er, at Putin kan tage Abramovichs formue, hvis han har lyst. Putin kan underskrive et dekret, hvor han nationaliserer alt, hvad der tilhører Abramovich, og så er Abramovich færdig,« siger Splidsboel og forklarer, at det er derfor, at russiske oligarker er så forsigtige med at kritisere Putin og hans krigsførelse.
»Hvis de ikke siger noget i Vesten, så får de tæsk, og hvis de siger noget i Rusland, så ruller deres hoveder med det samme,« siger han.
Ifølge Splidsboel hjælper de mange penge også med at sikre Putin alliancer i den politiske omgangskreds. Sidstnævnte tæller især, hvis Putin en dag står tilbage uden sin præsidentpost.
»Det er derfor, at de her magtkampe i toppen af det politiske system i Rusland er så vigtige, for når man mister magten, så mister man rigtig meget. Man mister ikke bare sin post.«
»Når først man ryger ud, så er det slut. Så er man helt væk. Og derfor står der så meget på spil for dem – ikke kun personligt, men også i forhold til hele det store netværk omkring dem,« lyder det fra Splidsboel.
Putin fylder 70 år til oktober. Men hvad sker der den dag, han ikke skal være præsident mere?
»Han har selv skabt et system, hvor man ikke kan gå hen og klage. Det kommer og sparker ham i røven, når han en dag selv skal pensioneres. Han kommer til at miste alt det, han har adgang til i dag. Afhængigt af, hvordan han bliver skubbet ud – hvis han bliver skubbet ud,« siger Splidsboel, der vurderer, at resten af Putins liv bliver i Rusland.
»Han vil leve et meget tilbagetrukket liv. I Rusland. Med meget begrænsede ressourcer og med meget reducerede udgifter.«
