'Mini Mike Bloombergs præstation ved debatten her til aften var måske den værste nogensinde, og der har været mange dårlige.'
Der gik ikke mange timer, efter Demokraternes debat i Las Vegas var ovre natten til onsdag, før præsident Donald Trump gik på Twitter for at håne en af sine mulige modstandere til valget i november, hvor USA's næste præsident skal findes.
Tonen mellem de to milliardærer fra New York har nået nye højder af fjendtlighed på sociale medier de seneste uger.
Men sådan har det ikke altid været.
Der var engang, hvor Donald Trump og Michael Bloomberg kom til de samme butterfly-events, klippede de samme røde bånd over og officielt var gode venner.
»Han er en fantastisk borgmester. Jeg mener, han er en fantastisk fyr,« sagde Donald Trump eksempelvis i 2013 om Bloomberg, der på det tidspunkt var republikansk borgmester i New York.
For at forstå forskellighederne mellem de to hvide New York-milliardærer, der begge er i 70'erne, kan man se på deres baggrunde.
Donald Trump har arvet et forretningsimperium, som mange – inklusive Michael Bloomberg – mener, han ikke har håndteret videre godt.
Michael Bloomberg derimod er en helt anden sag.
Han blev født i en middelklassefamilie i Medford, Massachusetts. Faderen var bogholder. Alligevel var der råd til, at Mike, som han bliver kaldt af venner og fjender, kunne studere på det prestigefyldte Johns Hopkins University i Baltimore, hvor han blev ingeniør. Herfra gik han videre og fik en master i business på Harvard.
Derfra gik vejen til et job hos den berømmede og berygtede investeringsbank Salomon Brothers. Og allerede i 1972 blev han gjort til partner.
Men de gode tider skulle ikke vare ved. I 1981 blev selskabet opkøbt, og Michael Bloomberg blev sendt på gaden. Fyret.
Med intet andet end sine aktier fra salget af Salomon Brothers tog Bloomberg en beslutning. Han ville skabe sit eget.
Med sine færdigheder fra ingeniørstudiet begyndte han at indsamle finansdata. Det blev udviklet til computersystemer, som nu bruges overalt i den finansielle verden.
Og det har været en god forretning.
I 2019 blev han af Forbes kåret til verdens nienderigeste person med en anslået formue på 64,2 milliarder dollar – svarende til 444 milliarder danske kroner.
Trump er med en anslået værdi på 21,4 milliarder danske kroner ikke engang at finde i top-500 over verdens rigeste.
Men skulle de to mænd alligevel komme til at stå over for hinanden i en direkte duel om at vinde præsidentembedet, så er en bekendt af begge ikke i tvivl om, at de vil måle netop deres formuer og forretningsimperier op mod den andens.
»Begge vil mene, han er klogere end den anden,« forklarer det republikanske medlem af Repræsentanternes Hus for New York, Peter King, til The Guardian.
Selvom Michael Bloomberg natten til onsdag løb ind i et stort nederlag ved den første demokratiske debat, han har fået lov til at deltage i, så er det ikke usandsynligt, at han kan stå over for den tidligere 'gamle ven', når de to partiers konventer er overstået i august.
Bloomberg har nemlig gennem en årelang indflydelseskampagne – beskrevet af bl.a. New York Times – med milliarder af dollar til politiske, kulturelle og miljørigtige initiativer efterhånden fået opbygget – eller købt, som hans modstandere i Det Demokratiske Parti vil sige – et stort netværk i partiet.
Og gennem de seneste måneder har han købt den ene annonce og tv-reklame efter den anden. Noget, som modstandere som Bernie Sanders, Pete Buttigieg og Elizabeth Warren kun kan drømme om.
Topmålet af det forbrug kom, da han købte en ét minut lang reklame, der skulle køre under årets Super Bowl, til 10 millioner dollar.
Kort tid efter brugte Donald Trump også 10 millioner dollar på at købe reklame præcis samme sted.
