Scenen er blevet legendarisk. Nærmest ikonisk.
Den berømte og berygtede demokratiske senator Strom Thurmond står på gulvet i det ene af den amerikanske Kongres’ to kamre Senatet. Året er 1957. Datoen er 28. august. Klokken er 08.54, da han begynder at tale. 24 timer og 18 minutter senere er han færdig med sin tale. Segnefærdig. En legende er skabt.
Til dato er Strom Thurmonds tale i den amerikanske Kongres den længste, der har været holdt af en enkeltperson.
Talen er ikke kun gået over i historien for at være rekordsættende lang. Den er også en påmindelse om, hvad en af de mere kontroversielle politiske procedurer i USA kan bruges til.
Det kan lyde tørt, men hæng på. Det er alt andet.
Lad os spole tiden frem til i dag.
Indædt kamp
Her foregår der en indædt kamp på allerhøjeste niveau om den kontroversielle procedure, som mange nok kender som filibusteren.
På den ene side står den nye amerikanske præsident Joe Biden og en række demokrater, som ønsker enten at afskaffe filibusteren eller ændre den markant, mens republikanerne med minoritetslederen i Senatet Mitch McConnell i spidsen vil beholde den.
Først skal vi dog forstå, hvorfor linjerne er trukket så skarpt op og filibusteren er så vigtig.
I sin oprindelige form – som Strom Thurmond benyttede sig af – var filibusteren et værktøj til at forhale lovgivning i Senatet. Ved at tale i timevis kunne senatorer på mindretalssiden forhindre flertallet i at stemme et stykke lovgivning igennem ganske enkelt ved at trække tiden.
Håbet var, at der kunne komme nye oplysninger frem undervejs i de lange taler, man kunne få vendt tilhængere af en given lov til modstandere eller i yderste konsekvens kunne en filibuster finde sted op mod en ferie i Senatet, og så gjaldt det om at tale, indtil ferie trådte i kraft og vedtagelsen af den nye lovgivning dermed udskudt til minimum efter en ferie – og i den tid kunne meget ske.
En filibuster kan kun brydes ved, at tre-femtedele af Senatet stemmer. I dagens Senat betyder det, at der skal 60 senatorer til for at afbryde en filibuster og rykke til afstemning af lovforslaget.
Sidst et af de to store partier havde et flertal på 60 eller mere i Senatet var i 1979.
I 1970erne erkendte man dog, at filibusteren satte en lidt for effektiv prop i Senatets arbejde.
Og derfor blev det gjort muligt blot at meddele, at man ønskede at begå en filibuster.
Dermed opnåede man to ting: Andre sager kunne blive behandlet, uden en senator optog 'gulvet', men samtidig skulle stort set al vigtig ny lovgivning have mindst 60 stemmer, som det fortsat kræves for at bryde en filibuster.
Atombombe
I takt med at USA i stigende grad er blevet mere og mere splittet over midten, er det blevet sværere og sværere at få store stykker lovgivning igennem.
Og det er netop årsagen til, at den nye præsident Joe Biden ønsker at afskaffe filibusteren i sin nuværende form.
Demokraterne sidder nemlig på magten i Det Hvide Hus, i Repræsentanternes Hus og for så vidt i Senatet med 50 demokratiske senatorer mod 50 republikanske senatorer, hvor vicepræsident Kamala Harris er den afgørende stemme ved lighed.
Men så længe det kræver 60 stemmer for at bryde filibuster og rykke til afstemning, er Bidens hænder bundet på ryggen, når det handler om at få gennemført store mængder lovgivning.
Så sent som ved sit første pressemøde tidligere på ugen gjorde Biden det klart, at han vil gøre op med filibusteren.
Det er blevet mødt med voldsom modstand.
Demokraterne kan med deres minimale flertal i Senatet nemlig benytte sig af den såkaldte 'atombombe', hvor man smider filibusteren ud til fordel for ganske enkelt flertalsstyre.
Hævnen
Det benyttede Barack Obama sig af i sin præsidentperiode, hvor han fjernede Senatets mulighed for at lave en filibuster, når det kom til ansættelsen af dommere i de lavere dele af retssystemet.
Den beslutning er dog siden kommet tilbage og har bidt demokraterne hårdt bag i.
Som en del af republikanernes 'hævn' valgte Mitch McConnell som flertalsleder i Senatet i 2017 at afskaffe filibusteren, når det kommer til ansættelse af dommere til Højesteret. Dermed kunne McConnell sammen med Donald Trump på blot fire år indsætte tre konservative dommere i Højesteret, hvor man nu har et klart overtag.
Og det er de samme sabler, McConnell rasler med nu, hvor Joe Biden og demokraterne ønsker at afskaffe den sidste del af filibusteren i Senatet, som gør sig gældende ved indførsel af ny lovgivning.
»Det her vil skabe en slags atomvinter i Senatet,« truede Mitch McConnell tidligere på måneden.
»Det vil ødelægge essensen af Senatet, som er den lovgivningsmæssige filibuster. Og de vil se et Senat, der ikke vil fungere. Jeg er overbevist om, at det vil resultere i 50 vrede senatorer, der ikke er interesserede i at samarbejde selv på den mindste ting,« sagde McConnell videre.
Kampen er i fuld gang.
På den ene side kan demokraterne og Joe Biden skue en stribe sejre i nær fremtid, hvis de afskaffer filibusteren endeligt.
Men konsekvenserne på sigt kan ende med at være uoverskuelige og umulige at genoprette.
Tilbage i 1957 opnåede Strom Thurmond ikke noget uopretteligt med sine 24 timer og 18 minutter lange tale i Senatet.
Blot to timer efter, Thurmond havde forladt gulvet var den antiracistiske lovgivning, han havde kæmpet et døgn for at undgå, stemt igennem.
Personligt kom den berømte og berygtede filibuster til at hænge over Thurmond, der i 1964 skiftede fra demokraterne til republikanerne.
Her opnåede han det ene genvalg efter det andet og trak sig først i 2003. Mere end 100 år gammel.
