Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Elon Musk er en ganske holden mand.

Med sin anslåede formue på 222 milliarder dollar – eller 1.429 milliarder kroner – er han faktisk verdens rigeste person, ifølge Blombeergs milliardær-indeks.

Senest steg formuen med 68 milliarder kroner, da Tesla-skaberens rumprojekt, SpaceX, efter at aktiesalget steg til en værdi på 644 milliarder kroner.

Med stigningen øgede han også afstanden ned på nummer to på listen over verdens rigeste, Jeff Bezos, som står bag Amazon.

Elon Musk kan ikke lade være med at drille Jeff Bezos. Foto: Twitter
Elon Musk kan ikke lade være med at drille Jeff Bezos. Foto: Twitter
Vis mere

Og noget tyder på, at Elon Musk er glad for at toppe listen.

Han har i hvert fald ikke holdt sig for god til at stikke lidt til Jeff Bezos og dennes andenplads.

'Lyt, og vær åben, men lad ikke nogen fortælle dig, hvem du er. Dette var bare én af de mange historier, som fortalte os om alle de måder, vi ville fejle på. I dag er Amazon en af verdens mest succesrige virksomheder og har revolutioneret to helt forskellige brancher,' skrev Jeff Bezos på Twitter med et billede af en ældre artikel, som såede tvivl om Amazon.

Dette tweet har Elon Musk besvaret med en medalje-emoji, hvor der står '2' på, hvilket umiddelbart er svært at tolke som andet end en påmindelse om, hvor Bezos befinder sig på listen.

Twitter-brugerne har da heller ikke svært ved at se morskaben i svaret, som har fået 104.000 likes. Bezos' oprindelige tweet har 'kun' indsamlet 68.000 tusinde likes.

Selvom Jeff Bezos formue kun rækker til en andenplads, behøver han ikke gå sulten i seng.

Han er nemlig god for svimlende 1.231 milliarder kroner, og ligesom Elon Musk har han også gang i sit eget rumprojekt, Blue Origin.

Andre læser også