En elefant ved navn Kanakota er død, efter sigende på grund af udmattelse efter at have taget tre hold turister på sightseeing i Sri Lanka.

Nu tager dyrerettighedsfolk affære og bruger den 18-årige elefants død til at bede om en ændring i politikken, så flere dødsfald kan blive forhindret.

Kanakota kollapsede og døde i byen Sigiriya, efter at have givet tre hold turister en tur og have deltaget i en parade den foregående dag, skriver New York Post.

Den unge han havde båret besøgende rundt på ture, der kostede 200 kroner stykket, de sidste fire år.

Et arkivbillede af Kanakota.
Et arkivbillede af Kanakota. Foto: Moving Animals
Vis mere

Den 16. oktober havde den fået nok, og den stoppede op midt på den tredje tur og nægtede at flytte sig.

Passagererne blev hurtig før væk fra sædet på elefantens ryg, da Kanakota lagde sig ned for aldrig at vågne igen.

»Denne unge elefants tragiske død kunne være undgået. Indtil turister nægter at ride på elefanter, så vil flere af disse giganter fortsætte med at lide og kollapse af udmattelse,« siger Paul Healy fra dyrerettighedsgruppen Moving Animals til avisen Daily Mirror.

»Vi beder indtrængende turisterne om at lade være med at ride på elefant. Og vi beder den srilankanske regering om at indføre en ny lov, der endelig vil tilbyde beskyttelse til landets mange dyr,« siger Healy.

Kanakota har efter sigende arbejdet, mens den intense varme var højest, og båret på turister i et smertefuldt sæde på ryggen, før han døde.

Dyreelskere har brugt de sociale medier flittigt til at sørge over nyheden om den unge elefants endeligt:

'Det får mit hjerte til at gå i stykker,' siger en Twitter-bruger.

'Disse vidunderlige og venlige skabninger fortjener så meget bedre,' skriver en anden bruger.

En underskriftsindsamling for Kanakota har modtaget flere en 3700 underskrifter onsdag middag.

Loven om dyrevelfærd er ikke blevet ændret i Sri Lanka siden 1907, da landet stadig var under britisk herredømme.

Således får enhver, der findes skyldig i grusomhed over for et dyr, en bøde på kun 3,72 kroner, skriver Metro.