USAs og Irans lange og dyre krig kan snart være ved vejs ende.

Men hvor langt vil parterne gå for at indgå en aftale, de begge kan leve med? 

Og hvad betyder de nye amerikanske og iranske angreb for en potentiel fredsaftale? 

Ifølge militærekspert og lektor ved Forsvarsakademiet, Peter Viggo Jacobsen, er der stadig udsigt til en aftale. 

»Våbenhvilen har holdt så længe, at der sandsynligvis kommer en aftale på et tidspunkt. Men begge parter prøver stadig at trække tiden for at få den bedst mulige aftale,« siger han.

Der er dog nogle helt konkrete punkter, Trump og den iranske top ikke kan mødes ved.

Peter Viggo Jakobsen har en ph.d. i international politik og er lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet.
Peter Viggo Jakobsen har en ph.d. i international politik og er lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet. Søren Bidstrup

Det gælder især Irans ret til at berige uran, det materiale man bruger til at udvikle atomvåben.

»Iran vil maksimalt acceptere den samme aftale som dengang med Obama, hvor de beholdt retten til at berige uran. De kan godt aflevere det uran, de har beriget, men de vil ikke opgive retten til at kunne gøre det igen,« fortæller Peter Viggo Jacobsen til B.T.

Og lige netop Irans atomprogram er Donald Trumps akilleshæl. 

Det forklarer dansk-iranske Mehdi Mozaffari, professor emeritus i statskundskab ved Aarhus Universitet.

»Nøgleordet er atomvåben.«

»Hvis Iran afleverer atommateriale, kan Trump straks kalde det en sejr. Han kan sige, at han har forhindret Iran i at få atomvåben – og sælge det som om, han har presset regimet til at give sig,« siger han.

Mozaffari forklarer nemlig, at Trump har opgivet at vælte det islamistiske præstestyre, hvilket ellers var det han lovede sine vælgere, da han gik ind i krigen. 

»Trump har opgivet at fjerne regimet, fordi det viste sig for vanskeligt. Hans taktik var at slå hårdt og så stoppe og sige: Hvis I slår igen, slår vi hårdere. Men den taktik virkede ikke i Iran,« siger han. 

Mehdi Mozaffari, professor emeritus i statskundskab ved Aarhus Universitet.
Mehdi Mozaffari, professor emeritus i statskundskab ved Aarhus Universitet. Foto: Nygaard Sigrid/Information/Ritzau Scanpix

Peter Viggo Jacobsen understreger også, at Trump har brug for at kunne sælge en sejr til det amerikanske folk, ellers kan han ikke trække sig fra konflikten. 

Derfor er det helt centralt, at Iran udleverer deres radioaktive materialer og samtidig åbner op for fri sejlads i Hormuzstrædet igen. 

»Jeg forventer også, at Iran accepterer, at der skal være fri sejlads i Hormuzstrædet, sådan som der hele tiden har været. Men jeg tror ikke, at amerikanerne får en bedre aftale end det,« siger han og fortsætter:

»Trump kan godt acceptere det, for det er han nødt til. Han vil bare sige, at han har vundet, ligesom han gjorde under krisen om Grønland.«

Iran har desperat brug for at få afsluttet krigen mod USA. Eliten håber på at få de mange milliarder af dollar, der er indfrosset.
Iran har desperat brug for at få afsluttet krigen mod USA. Eliten håber på at få de mange milliarder af dollar, der er indfrosset. AFP/Ritzau Scanpix

Ifølge Mehdi Mozaffari vil Iran formentlig godt gå med på de krav, da ledelsen desperat ønsker at få en aftale i hus.

»Iran ønsker naturligvis en aftale med USA. Ikke fordi de vil ændre deres adfærd, men fordi de har en meget dårlig økonomisk og finansiel situation.«

Han lægger især vægt på, at Iran kræver at få frigivet 24 milliarder dollar i indefrosne midler, som landet akut har brug for. 

»De kan nogle gange ikke engang betale løn til administrationen eller betale for benzin i et land, der selv producerer benzin. Hvis de kan få fat i de mange milliarder dollar, som er frosset i Kuwait, Sydkorea og andre steder, så giver det regimet nyt liv. Derfor presser de på for en aftale med USA,« siger han.