Dansk ekspert peger på, at Rusland tidligere har haft stor interesse i den kritiske infrastruktur, der ligger gemt under vandet – særligt i Østersøen.
Det kommer på baggrund af, at det mandag kom frem, at to store datakabler i Østersøen blev ødelagt på under 24 timer.
»Det åbenlyse bud er, at det er Rusland. Ellers skulle det være nogen, der gjorde det for at få Rusland til at se skidt ud,« siger Iben Bjørnsson, der er adjunkt ved Forsvarsakademiet og ekspert i blandt andet dansk og nordisk forsvars- og sikkerhedspolitik.
»Det er et gæt, da vi ikke ved det endnu. Men det passer ind i et mønster, hvor Rusland interesserer sig meget for undersøisk infrastruktur i Østersøen og Nordatlanten. Man kan sige, at det passer ind i et russisk mønster,« fortsætter Iben Bjørnsson.
De to tykke datakabler, der ligger dybt under havets overflade, løber mellem Tyskland og Finland, og mellem Sverige og Litauen.
Kablet mellem Tyskland og Finland blev revet helt over. Det andet mellem Litauen og Sverige blev beskadiget.
Endnu kender man ikke årsagen til bruddene under vandet. Her peges blandt andet på, at det kan være sket ved et uheld, hvis et anker fra et skib er trukket over havbunden.
Men i Tyskland er man ikke i tvivl om, at der tale om sabotage.
»Ingen tror på, at disse kabler blev skåret over ved et tilfælde. Jeg tror heller ikke på, at ankre ved et uheld forårsagede skaderne på kablerne,« oplyser Tysklands forsvarsminister Boris Pistorius ifølge Reuters.
Kablet mellem Sverige og Litauen er et internetkabel. Her var det Telia, der opdagede bruddet. Men ifølge telegiganten har det ikke betydet, at deres kunder mistede internetforbindelsen. Men datahastigheden har været nedsat.
Iben Bjørnsson fortæller, at man i Nato er meget bevidst om truslen fra Rusland. Og lige nu har man stor fokus på at beskytte den kritiske infrastruktur også den under vandet.
»Nato taler rigtigt meget om resiliens – altså den kritiske civile infrastruktur. Det er klart, at der er øget fokus, hvilket der også er en grund til. Hvad de enkelte lande så gør, det ved jeg ikke. Men de fleste har en form for farvandsovervågning,« lyder det fra adjunkten fra Forsvarsakademiet.
Men samtidig er der flere udfordringer ved at overvåge territorium til havs, da det kan være ved internationalt farvand.
»I internationalt farvand kan man holde øje, men ikke så meget andet. I nationalt farvand kan man kontakte skibe, der for eksempel ligger stille eller sejler rundt på det samme sted og bede dem komme videre,« siger eksperten.
Ifølge Ritzau blev flere kabler i Østersøen ødelagt sidste år – her var der både tale om telekabler og gasrørledning. Her blev blandt andet Nord Stream-gasrørledningerne sprængt i 2022.