Én ting er den militære operation, som USA i weekenden har udført i Venezuela, hvor landets præsident, Nicolás Maduro, er blevet taget til fange.
Noget helt andet er de vedvarende amerikanske spekulationer om – med præsident Donald Trumps egne ord – at »få kontrol« over Grønland.
Og derfor advarer USA-ekspert og professor ved Aarhus Universitet Derek Beach om at drage paralleller mellem de to forhold.
»Selvom man måske ikke vil løsne et skud, hvis man gik ind i Grønland, så ville brugen af militær magt til at fravriste et territorium fra en Nato-allieret være en helt anden boldgade,« siger han.
For selvom Donald Trump tilsyneladende er gået uden om Kongressen i forhold til missionen i Venezuela, tror Derek Beach på, at det ikke vil være muligt at gøre det samme i forhold til Grønland.
Samtidig skriver tilfangetagelsen af Nicolás Maduro sig ind i en amerikansk 'tradition' med at udføre lynoperationer på fremmed jord.
Tænk på likvideringen af Osama bin Laden i 2011.
Tænk på bombningerne af de iranske atomanlæg sidste år, hvilket i øvrigt heller ikke var godkendt af Kongressen.
»Det er 'Mission accomplished' og så videre i teksten. Så den her type handling i Venezuela ligger stadigvæk inden for en gråzone over for Kongressen, selvom den skal godkende større militære handlinger,« siger Derek Beach:
»Så det eneste, det her viser, er, at Trump er ret ligeglad med Kongressen, men det kan han ikke være i forhold til Grønland.«
Derfor har weekendens dramatiske aktion ikke ændret på den opfattelse, som professoren tidligere har opridset her i B.T. Inden aktionen i Venezuela.
At en slags amerikansk annektering af Grønland vil kræve en traktat, som både Danmark og Grønland formelt skal acceptere og skrive under på.
At det også uomtvisteligt skal godkendes i Kongressen med to tredjedele flertal.
»Det er en langt vanskeligere proces at omgå. En sådan traktat skal altså godkendes af Senatet med 66 stemmer. Det vil i dag sige, at alle republikanere og 13 demokrater skal stemme for en ufrivillig overdragelse af et territorium fra en Nato-allieret,« siger Derek Beach:
»Det er dér, at planen smuldrer, synes jeg.«
Samtidig understreger han, at en eventuel indsættelse af amerikansk militær i Grønland for simpelthen at overtage landet i første omgang ligeledes vil ligge langt uden for den gråzone, som de førnævnte lynoperationer ligger indenfor.
Her vil Donald Trump og co. ikke kunne undslå sig den såkaldte 'The War Powers Resolution' fra 1973, hvori det fremgår, at det kræver en godkendelse fra Kongressen at sende USAs væbnede styrker ind i Grønland i det, der i så fald vil være »en langt større handling«, end hvad vi har set i Venezuela.
Og selvom Donald Trump efterhånden er kendt for at rykke ved og overskride grænser, mener Derek Beach altså stadig ikke, at det vil kunne ske i forhold til verdens største ø.
»Men hvis der begynder at blive opstillet militær, som er klar …,« lyder det fra professoren.