Den amerikanske præsident Donald Trumps drøm om at overtage Grønland er intakt.
Således har han netop gjort den 54-årige Louisiana-guvernør Jeff Landry til USA’s særlige udsending i Grønland. Han bakker op om Trumps mål om at gøre Grønland amerikansk for at »sikre USA's nationale sikkerhed«.
Men Donald Trump står over for en lang række forhindringer. Særligt fordi hans forsøg med at vinde de grønlandske ‘hearts and minds’ ikke just har succes.
Han får den kolde skulder af både Danmark og Grønland.
Så hvis Grønland ikke frivilligt underkaster sig det amerikanske overherredømme, må Donald Trump ty til det mægtige amerikanske militær.
Og det bliver ikke nemt. Det fortæller Derek Beach, der er USA-ekspert og professor ved Aarhus Universitet.
USA er et demokrati med checks and balances, som forhindrer Donald Trump i at gøre, som han lyster.
»Hvis han skal bruge militær magt, kræver det, at et flertal i Kongressen godkender det, og det kan jeg ikke se, kommer til at ske,« siger han.
Ifølge Derek Beach er Donald Trump blandt andet bundet af 'The War Powers Resolution' fra 1973. Den slår fast, at en præsident kun kan sende USA’s væbnede styrker i aktion i udlandet efter en godkendelse fra Kongressen, der består af de to kamre Senatet og Repræsentanternes Hus.
Det er kun i tilfælde af, at USA er blevet angrebet, at præsidenten kan gøre det på egen hånd. ‘The War Powers Resolution' var et resultat af Vietnam-krigen og skulle sikre, at en præsident ikke kunne kaste USA ind i en masse krige uden bred politisk opbakning.
Derek Beach understreger, at Donald Trumps sabelraslen stadig skal tages alvorligt.
»Trump har jo vist sig villig til at arbejde i gråzonerne. Også i udenrigspolitikken,« siger han.
Donald Trumps bombninger af påståede narkoskibe i Caribien er ifølge Derek Beach et eksempel på dette. Det sker uden rettergang og uden, at USA fremlægger beviser for, at skibene smugler narko.
»Det accepteres på det nuværende stadie, men min vurdering er også, at hvis USA pludselig begynder at bombe inde i Venezuela, så er det noget helt andet. Så vil ikke kun demokraterne være imod, men også hans vælgerbase i MAGA-bevægelsen, som ikke ønsker USA involveret i flere krige,« siger han.
På samme måde vil brugen af militær magt i Grønland ifølge Derek Beach også møde stor politisk modstand - også selvom Danmark ikke gør modstand. Særligt fordi Danmark er en nær allieret til USA og i øvrigt medlem af Nato.
»Der vil selv mange republikanere sige nej,« siger han.
En formel amerikansk annektering af Grønland kræver også en fredsslutning eller en traktat, som både Danmark og Grønland skal skrive under på.
Sker det ikke, kan USA ikke formelt overtage Grønland.
»Så kommer Grønland til at få status som eksempelvis Krim i Ukraine, som Rusland annekterede i 2014, men som ikke er anerkendt folkeretligt som russisk territorium,« siger Derek Beach.
Han tilføjer, at en formel amerikansk annektering af Grønland kræver, at to tredjedele af Senatet stemmer for det.
»Det kommer efter min bedste vurdering heller aldrig til at ske«.
Foranlediget af Donald Trumps udnævnelse af Jeff Landry slog statsminister Mette Frederiksen (S) og det grønlandske selvstyres leder Jens-Frederik Nielsen mandag fast i en fælles udtalelse:
»Landegrænser og staternes suverænitet er rodfæstet i international ret. Det er fundamentale principper. Man kan ikke annektere andre lande. Heller ikke med et argument om international sikkerhed«.
Også EU »står sammen med Danmark og det grønlandske folk«, skriver EU-chef Ursula von der Leyen på X.