Efterretningskilder: Iran skjuler uran for USA
Det sker, mens fredaftale mellem de to lande er tæt på at lande.

Det sker, mens fredaftale mellem de to lande er tæt på at lande.

Fredaftalen, der i disse dage forhandles mellem Iran og USA, virker til at være lige på trapperne.
I hvert fald har både USA's præsident Trump og Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, meldt ud, at en aftale er så godt som indgået.
Et af de helt centrale punkter i fredsaftalen bliver, hvad der skal ske med det iranske atomprogram.
Og her har en embedsmand i Trumps regering fortalt, at aftalen indeholder et punkt om, at Irans atomprogram skal afvikles, og at alt nukleart materiale vil blive destrueret og fjernet.
Men nu hævder amerikanske efterretningskilder, at Iran lige nu forsøger at skjule deres uran flere steder i landet, skriver CNN.
Kilderne fortæller, at det iranske regime har forsøgt at gemme omkring 500 kilo højt beriget uran.
De skal blandt andet have destrueret tunneller og mineindgange, der fører ind til lagre, hvor der opbevares uran.
Kilderne fortæller til CNN, at det skyldes, at det iranske regime er bekymrede for, at USA vil overtage uranet.
Derudover ønsker de at have en mulighed for nemmere at genoptage deres atomprogram efter, at USA har konfiskeret al deres berigede uran, hvis de så alligevel har noget, amerikanerne ikke har fundet.