I den nordtyske by Neumünster er humøret hos direktøren i den zoologiske have på nulpunktet. Dyrene skal måske til at have hinanden som føde, hvis haven skal overleve den nuværende coronakrise.

»Vi har allerede lavet en liste med de dyr, vi kommer til at slagte først,« siger Neumünster Zoos Verena Kaspari til avisen Die Welt.

Hun siger, at drabene på nogle dyr, for at andre kan overleve, er den sidste udvej og meget ubehageligt. Men selv det vil ikke kunne løse havens økonomiske problemer.

Sæler og pingviner skal have mange friske fisk hver eneste dag. Så det kan blive nødvensigt at aflive dem, så de ikke sulter, mener Verena Kaspari.

Sælerne i Neumünsters Zoo får masser af frisk fisk hver eneste dag.
Sælerne i Neumünsters Zoo får masser af frisk fisk hver eneste dag. Foto: CARSTEN REHDER
Vis mere

»Hvis det kommer så vidt, bliver vi nødt til at give nogle af de aflivede dyr som foder til de andre.«

Neumünster Zoo er ikke blandt de, som kan få del i nødhjælpen til de små virksomheder under coronakrisen. Det skriver BBC.

Hun forventer, at der mangler indkomster for omkring 1,3 mio. danske kroner i dette forår.

Foruden direkte at opfordre til at give donationer beder tyske zoologiske haver samlet om støtte på 750 mio. kroner, ifølge nyhedbureauet DPA.

Berlins pandatvllinger med deres mor Meng Meng.
Berlins pandatvllinger med deres mor Meng Meng. Foto: ANNEGRET HILSE
Vis mere

I Berlins Zoo har de fået pandatvillinger. Men det er kun muligt for deres fans at se dem online.

Talsmand Philine Hachmeister har fortalt DPA, at haven konstant tænker på, at folk skal kunne se dem live.

»Vi ønsker ikke, at de små pandaer skal være udvoksede, når vi engang skal til at åbne.«