Forskere sår tvivl om 2-gradersmål i Paris-aftalen. Kloden kan blive 4-5 grader varmere, og havet stige 10-60 meter.

København. Forskere rejser nu stærk tvivl om målet i klimaaftalen fra Paris.

Det sker, mens danskerne gisper i hedebølger, og kloden hærges af tørke og ekstremvejr.

Paris-aftalen sigter mod at stoppe den globale opvarmning ved højst to grader, målt fra tiden før industrialiseringen.

Men vi har allerede opbrugt én grad. Og tograders-målet er slet ikke tilstrækkeligt, lyder det fra et internationalt forskerhold fra en række universiteter.

Det åbner døren for dominoeffekter i form af en række ustoppelige naturlige fænomener, der kan få Jordens gennemsnitstemperatur til at skyde helt op til fire-fem grader.

Konsekvensen kan i løbet af nogle århundreder blive smeltet isdække, optøning af den metanholdige permafrost i Arktis og havstigninger på 10-60 meter.

Det vil gøre store dele af kloden ubeboelige, advarer klimaforsker og professor Katherine Richardson fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Københavns Universitet.

Hun er medforfatter til artiklen i det anerkendte tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences.

»Vi ved faktisk ikke, om det er muligt at begrænse temperaturstigningen til to grader som aftalt på Paris-topmødet. Vores studie tyder på, at vi på det tidspunkt allerede vil have skubbet til den første dominobrik og sat gang i en ustoppelig proces mod et meget varmere klima,« siger hun.

Den menneskeskabte globale opvarmning kan starte en række naturlige 'feedback-effekter', som medfører yderligere opvarmning af Jorden - selv hvis vi stopper CO2-udledningen.

Forskerne konkluderer, at det globale samfunds ageren i det kommende årti eller to får afgørende indflydelse på kloden de næste 10.000 til 100.000 år.

Så det er nu, vi skal handle, siger Katherine Richardson.

»Der er behov for fundamentale forandringer i vores samfund. Klimaforandringerne har vist, at vi som mennesker er i stand til at påvirke Jordens systemer. Derfor bør vi også kunne påvirke dem i positiv retning. Det kræver dog ikke kun, at vi stopper CO2-udledningen, men også, at vi aktivt øger Jordens oplagring af CO2,« siger hun.

Energi- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) har netop slået til lyd for et øget CO2-optag i jord, skove og undergrund.

»For at sætte ind de rigtige steder skal vi i en fart blive meget klogere på både de biologiske mekanismer og teknologiske muligheder for at øge optaget af CO2. Ellers kommer vi simpelthen ikke i mål,« sagde Lilleholt lørdag.

/ritzau/