I dag torsdag er det et år siden, 17 elever og lærere blev skudt og dræbt på Stoneman Douglas High School i Parkland, Florida.
Og det er historien om den dag, hvor alting gik galt.
Ikke alene havde skoleledelsen og det lokale politi siddet på ørene, da adskillige elever og forældre i to år gentagne gange havde advaret dem om den forhenværende elev Nikolas Cruz, der var psykisk uligevægtig, samlede på våben og flere gange havde talt om at 'gøre noget tosset'.
Og da den svært bevæbnede Cruz på selveste valentinsdag mødte op med to semiautomatiske våben og flere hundrede skarpladte kugler, blev tingene endnu værre - hurtigt.
For det første var den udstationerede vicesherif Scot Petersen, hvis eneste job var at beskytte de forsvarsløse skoleelever, for bange til at gribe ind.
På en overvågningsvideo, der blev offentliggjort dagen efter massakren, ser man den 63-årige vicesherif tale i walkie-talke, mens skud og skrig høres i baggrunden.
Da resten af politistyrken i Parkland efter godt ti minutter mødte op og forsøgte at følge massemorderens bevægelser, viste det sig, at skolens dyre og fintfølende overvågningsudstyr var et ukendt antal sekunder forsinket og derfor nytteløst.
Og da det skræmte politiværn langt om længe besluttede sig for at gøre deres arbejde, var 14 elever og tre ansatte døde, mens yderligere 15 var hårdt såret.
Og gerningsmanden Nikolas Cruz var tilsyneladende forsvundet.
En time senere blev Nikolas Cruz dog pågrebet. Og ordensmagten i Parkland gjorde sig klar til at forklare - eller bortforklare - deres mildest talt katastrofalt og fatalt ringe indsats.
I det amerikanske medielandskab lignede Parkland-massakren i dagevis alle de andre massemord, som USA siden Columbine-massakren i 1999 er blevet tragisk vant til.
Men så skete der noget.
I stedet for blot at sørge og være kede af det, blev eleverne på Stoneman Douglas High School vrede. De startede bevægelsen #NeverAgain. Og i månederne, der fulgte, demonstrerede hundredetusinder af unge over hele USA for strammere våbenlovgivning og imod de politikere, der i årtier har været i lommen på våbenlobbyen National Rifle Association (NRA).
Ét år efter massakren er det dog begrænset, hvor meget #NeverAgain-bevægelsen har fået ud af sin aktivisme.
Semiautomatiske våben og dum-dum-kugler kan stadig købes frit i alle 50 amerikanske stater. Men ved midtvejsvalget i november blev adskillige unge anti-våben-politikere valgt ind i kongressen i Washington. Og mange spår, at David Hogg og Emma Gonzalez - #NeverAgain-bevægelsens to unge frontfigurer - i fremtiden vil søge politisk embede
