Debatten om skatteyderbetalte krisepsykologer til dansk-palæstinensere fortsætter.
Tirsdag kunne B.T. fortælle, at seks medlemmer af Enhedslisten på Frederiksberg Rådhus har stillet forslag om, at der skal oprettes støttegrupper til dansk-palæstinensere, der skal have mulighed for samtaleforløb med krisepsykologer som følge af krigen mellem Israel og Hamas.
Men dansk-israelere og jøder er ikke nævnt med et eneste ord i forslaget.
Det får den lokale konservativ profil og rådmand Nikolaj Bøgh til at gå til modangreb. Han undrer sig over, at Enhedslisten laver et forslag, som alene er møntet på palæstinenserne.
»Hvad med israelerne, ukrainerne eller armenierne? Det er voldsomt ensidigt kun at fokusere på palæstinenserne. Som kommune skulle vi hellere gøre noget ved den stigende antisemitisme. Du kan sagtens vifte med et palæstinensisk flag på gaden eller gå med tørklæde uden at skulle frygte for din egen sikkerhed,« siger Nikolaj Bøgh og fortsætter:
»Men det er straks mere farligt at flage med det israelske flag eller gå med kalot. Det kunne være en kommunal opgave at adressere, at der er mennesker her i landet, der har svært ved at vise deres religion og etnicitet i offentligheden.«
Nikolaj Bøgh henviser blandt andet til, at Det Jødiske Samfund i Danmark har registreret flere antisemitiske hændelser siden terrorangrebet 7. oktober sidste år, og jøder har i flere medier fortalt, at de nu skjuler deres religion i offentligheden.
Er det ikke fair nok at vise medfølelse for de palæstinensere, som er påvirket af de bombninger, Israel foretager?
»Der er mange mennesker, der har det dårligt. Der også jøder, der har familiemedlemmer, der er blevet dræbt. Der er alle mulige problemer i hele verden, og jeg mener ikke, at det hører hjemme i kommunalpolitik at løse dem,« siger Nikolaj Bøgh.
Det var på et kommunalt bestyrelsesmøde mandag, at Enhedslisten foreslog, at der skulle stilles skatteyderfinansieret krisepsykologer til rådighed. Derudover vil Enhedslisten også navngive en ikke nærmere bestemt plads på Frederiksberg for 'Palæstinas Plads'.
Enhedslistens Anja Lundtoft forsvarer forslaget:
»Vi har et langt større antal borgere med palæstinensisk baggrund end israelere. Lige nu er det Gaza, der bliver tæppebombet, så der er stadig langt flere dansk-palæstinensere, der er i krise. Men hvis der er nogen, der vil foreslå støttegrupper til herboende israelere, så skal de være velkomne til det,« siger Anja Lundtoft.
Er det ikke ensidigt kun at lade den ene part indgå i forslaget?
»Alle er berørte af af angrebet den 7. oktober og den efterfølgende bombardering af Gaza med sult og død til følge. Så lige nu synes jeg, det er åbenlyst, at det er folk med familie i Gaza, der er hårdest ramt. Men hvis der står nogle israelere og er kede af det, så skal de kunne søge om hjælp som alle andre.«
Hvis man viser, man er jøde, så er der en reel risiko for at blive intimideret her i Danmark. Er det ikke et problem, I burde løse?
»Jeg ved ikke, hvilket reelt problem, der er. Jeg har istedet hørt, at der er nogle, der bliver råbt af, når de går med palæstinensiske tørklæder. Jeg er ikke antisemit og har intet imod jøder.«
Er der et problem med antisemitisme i Danmark?
»Folk er sure på staten Israel. Det er noget andet,« svarer Anja Lundtoft.
