B.T. i Los Angeles: Dennis Koors bor i et af de californiske områder, der er hårdest ramt af de omfattende brande, hvor mindst ni mennesker har mistet livet. I minutterne efter han blev evakueret, sørgede han helt nøgternt for én særlig ting…

Store områder omkring Los Angeles står i flammer, og mindst ni personer har indtil videre mistet livet, mens 250.000 mennesker er blevet evakueret i hele Californien på grund af voldsomme brande.

En af de evakuerede er danske Dennis Koors, der bor i Oak Park, en times kørsel nord for Los Angeles. Han blev evakueret aftenen til fredag.

»Klokken 23 fik vi en opringning fra en politimand, der sagde, vi skulle ud af huset,« fortæller Dennis, da vi møder ham på en mennesketom parkeringsplads i nærheden af det hjem, han har måtte forlade.

»Heldigvis er mit hus ikke brændt, men det var så tæt på, som det kunne være. Brandfolkene fik slukket ilden, lige inden den nåede vores grund, men da jeg kom ud, var alt rødt og ved at brænde. Vi kunne ikke se tre meter frem, alt var bare mørkt, sort og brændt. Det var ligesom at køre på månen. Ild og aske kom væltende ned fra himmelen. Vejene blev lukket bag os, og bjergene rundt om os brændte. Det brænder stadig både her og ned mod vandet og Malibu,« fortæller Dennis Koors, og peger ned mod Stillehavet, hvor man selv i tusmørke kan se store, sorte røgskyer langs kysten. Andre steder både på bjergtoppe og i beboelsesområder står flammerne helt tydeligt og lysende, mens blinkende politibiler sørger for at guide folk væk fra de afspærrede områder.

Redte sin seng

Dennis Koors er oprindeligt fra Risskov ved Aarhus, men har boet i USA stort set hele sit liv. Begge hans forældre er danske og både forældrene, Dennis og hans bror bor alle i området omkring Oak Park og Westlake Village, og de er alle sammen blevet evakueret. Trods de forholdsvis mange brande, der hvert år plager Californien, har Dennis ikke tidligere været i en lignende situation, og hans umiddelbare reaktion inden han satte sig i bilen for at forlade sit hus, er nok heller ikke ligefrem typisk.

»Jeg fik redt min seng, og så tog jeg tøj på, tog min pung, og så tog jeg bilen og kørte. Det er noget, jeg har lært af min mor, det med altid at rede sengen,« siger Dennis, inden han skynder sig videre i den røgfulde nat for at hjælpe sin kærestes familie med at pakke deres vigtigste ejendele. De har nemlig også lige fået besked om, at de skal forlade deres hjem på grund af flammerne.

Til dagligt arbejder Dennis som forsikringsagent i familiens firma. Sammen med sin danske mor, Birte, har han brugt hele dagen på at ringe til klienter for at sikre sig, de er i sikkerhed og får den forsikringshjælp, de har brug for.

Portræt af Dennis. Dennis arbejder til dagligt som forsikringsagent i familiens firma.
Portræt af Dennis. Dennis arbejder til dagligt som forsikringsagent i familiens firma.
Vis mere

Se Dennis Koors´ egne billeder taget under evakueringen og morgenen efter i området omkring hans hus

Foto: Dennis Koor
Foto: Dennis Koor
Vis mere

Foto: Dennis Koor
Foto: Dennis Koor
Vis mere

Foto: Dennis Koor
Foto: Dennis Koor
Vis mere

Foto: Dennis Koor
Foto: Dennis Koor
Vis mere