Nok har Tyrkiet en af verdens største og mest moderne hære, men de kurdiske Peshmerga-militiser er nogle af verdens mest kamperfarne soldater.

Det fortæller den danske Syrien-veteran, Jørgen Nicolai, der har kæmpet side om side med kurderne mod IS.

»I dag er det nok nogen af verdens bedste soldater. De er ekstremt hårdføre og meget kamp-erfarne,« siger han.

I 2015 forlod Jørgen Nicolai sin trygge tilværelse i Danmark og tilsluttede sig den kurdiske milits YPG. I dag er han færdig med krigen, men via medierne har han fulgt den tyrkiske invasion af de kurdiske territorier, som fulgte i kølvandet på Trumps beslutning om at trækker amerikanerne ud af området.

Et medlem af de kurdiske sikkerhedsstyrker holder vagt ved grænsen.
Et medlem af de kurdiske sikkerhedsstyrker holder vagt ved grænsen. Foto: DELIL SOULEIMAN
Vis mere

»Det er frygteligt. Det er noget rigtigt lort. For de har blødt så meget for os. De har mistet over ti tusinde mand,« siger Jørgen Nicolai.

Han husker kurderne som meget pro-vestlige:

»Når flyene kom ind og bombede stod de og råbte Obama, Obama,« erindrer han.

Han vurderer, at Tyrkiets invasion vil få militserne til at ændre deres strategi i området.

Et kvindelig medlem af de kurdiske sikkerhedsstyrker.
Et kvindelig medlem af de kurdiske sikkerhedsstyrker. Foto: DELIL SOULEIMAN
Vis mere

»De kan ikke klare dem i åbent landskab, så de vil gå under jorden og føre en guerilla-krig. Der er mange bjerge dernede, og som de siger: 'Bjergene er vores eneste ven',« fortæller han.

Jørgen Nicolai frygter to scenarier, hvis krigen får lov til at fortsætte.

Det ene scenarie er, at kurderne vil søge støtte hos udemokratiske regimer som Iran eller Assads regime i Syrien.

Det andet scenarie er, at de mere end 12.000 tilfangetagne IS-krigere vil slippe løs.

A member of the Kurdish Internal Security Forces of Asayesh stands guard during a demonstration by Syrian Kurds against Turkish threats in the town of Ras al-Ain in Syria's Hasakeh province near the Turkish border on October 6, 2019. - Ankara had reiterated on October 5 an oft-repeated threat to launch an "air and ground" operation in Syria against a Kurdish militia it deems a terrorist group. (Photo by Delil SOULEIMAN / AFP)
A member of the Kurdish Internal Security Forces of Asayesh stands guard during a demonstration by Syrian Kurds against Turkish threats in the town of Ras al-Ain in Syria's Hasakeh province near the Turkish border on October 6, 2019. - Ankara had reiterated on October 5 an oft-repeated threat to launch an "air and ground" operation in Syria against a Kurdish militia it deems a terrorist group. (Photo by Delil SOULEIMAN / AFP) Foto: DELIL SOULEIMAN
Vis mere

»Hvis infrastrukturen ryger, vil de forsøge at bryde ud, og så har du 12.000 krigere der kommer ud på slagmarken igen. Det er den værste terrorhær i verden, der vil slippe løs, og de vil forsøge at angribe Europa. Det kan blive rigtig grimt,« siger han.

Jørgen Nicolai rejste til Syrien, inden det blev forbudt. I modsætning til andre syriensfarere er han derfor ikke blevet frataget sit pas. Men han kunne ikke finde på at rejse tilbage for at slås mod tyrkerne.

»Jeg er selvfølgelig bekymret for alle dem, jeg har kæmpet sammen med, men jeg skal ikke derned igen,« siger han.

Jørgen Nicolai har i dag et civilt job og bor uden for Danmark.