»Mit liv er blevet ændret radikalt. Jeg har brugt mine bedste år på operationer og sygehuse,« fortæller Carolina Özgun.
Da hun en kold oktoberaften i 2014 ville fyre op i pejsen, havde hun ikke forestillet sig, at hun skulle blive fast gæst på hospitalsafdelingerne de kommende mange år. Men det er ikke desto mindre det, der på et splitsekund blev hendes virkelighed.
Den i dag 32-årige svenske kvinde fortæller i et interview med Dagbladet om den skæbnesvangre dag for næsten seks år siden.
Kalenderen skrev 2. oktober, og Carolina Özgun var alene hjemme i det rækkehus, hun og ægtemanden var flyttet ind i et halvt år forinden.
Hun fyrede op i den hidtil ubrugte pejs. 40 minutter senere bemærkede hun, at noget var helt galt.
Flammerne var begyndt at stikke ud fra pejsen, og svenskeren løb derfor hen til en nabo for at hente en brandslukker.
Ingen lukkede op, så hun vendte tilbage til hjemmet.
»Da jeg kom ind, lød der et smæld,« fortæller hun til Dagbladet.
Carolina Özgun husker ikke meget af det, der skete lige i øjeblikket. Kun, at hendes hår stod i flammer. Pejsen var simpelthen eksploderet.
For at slukke ilden stillede hun sig ud i bruseren, hvorefter hun tilkaldte en ambulance. Stadig oprejst tog hun imod, da ambulancefolkene ankom.
»Jeg vidste ikke, at jeg var så skadet. Men da jeg hoppede ombord på ambulancen gik det op for mig, at ikke alt var, som det skulle,« fortæller hun om de stærke smerter, der pludseligt indtog hendes krop.
Hun blev straks bragt på hospitalet i Uppsala, som skulle vise sig at blive hendes andet hjem efter ulykken.
Over halvdelen af hendes krop var ramt af voldsomme tredjegradsforbrændinger, og lægerne overvejede, om det ville blive nødvendigt at amputere hendes højre arm ved skulderen.
I to måneder lå Carolina Özgun på intensivafdelingen. Selv husker hun dog ikke meget af det. Hun var på så meget smertestillende, at dagene bare forsvandt.
Selv, efter hun blev udskrevet fra intensiv, forblev hun indlagt. I de første måneder blev hun overført fra det ene hospital til det andet - og tilbage igen.
Og siden har hun været igennem yderligere operationer for at genskabe den ødelagte hud. Og hun er ikke færdig.
»Jeg lever normalt i dag, men jeg er fortsat under behandling. Lige nu ser jeg ingen ende på operationerne, men jeg er kommet et godt stykke,« fortæller hun og fastslår:
»I dag er jeg taknemmelig for det liv, jeg har.«
Siden ulykken har den svenske kvinde oplevet stor støtte fra venner og familie, og nu vil hun give noget igen.
Planen er at starte en virksomhed kaldet BabyBasic Sweden, som skal forhandle produkter til børn og unge.
»Går alt som planlagt, er planen på sigt at starte en stiftelse for børn med skader og sygdomme,« fortæller Carolina Özgun, der den dag i dag endnu ikke har fået fastslået, hvorfor pejsen eksploderede dengang.
