43-årige Christian Halvorsen blev skudt og dræbt, mens han stod i sin have og grillede søndagsmiddag til sin familie.

Christians kæreste havde besøgt en slægtning, da hun kom hjem og fandt sin kæreste liggende i en busk med skudsår.

Det skriver Dagbladet.

Mordet fandt sted i Askim i Norge søndag 12. juli.

Billede fra gerningsstedet.
Billede fra gerningsstedet. Foto: Øistein Norum Monsen / Dagbladet
Vis mere

Ifølge bistandsadvokaten i sagen, Christian Elden, prøvede kæresten at give Christian førstehjælp, indtil ambulancen ankom.

Men Christian Halvorsens liv kunne ikke reddes.

Ifølge Dagbladet har der tidligere været trusler mod Halvorsen.

Politiet vil ikke fortælle, hvad motivet er, men siger til Dagbladet, at de arbejder på flere forskellige teorier.

Mandag 20. juni arbejder politiet stadig på gerningsstedet.

VG skriver, at der er to mistænkte i sagen, og at de er blevet varetægtsfængslet i fire uger.

Til VG fortæller politiadvokat Yvonne Schilling, at de vil sidde to af ugerne i fuld isolation, og at de i alle fire uger har forbud mod at modtage breve og få besøg.

Politiet venter stadig på obduktionsrapporten.